onsdag, december 03, 2014

Hannelore Dörner - I samme båd - Jorden rundt med familien

Min vurdering: 4/6
Hannelore Dörner - I samme båd - Jorden rundt med familien
(læst: December 2014)
Serie: Nej
Forlag: Frydenlund
Sider: 239
Sprog: Dansk

Lad det være sagt med det samme, jeg elsker bare at læse rejsebeskrivelser. Mennesker der tør hive 2 år ud af en fortravlet hverdag for at rejse jorden rundt i en lille sejlbåd, de er modigere end de fleste og fortjener den største respekt. Gennem 30.000 sømil, 737 dage og 37 lande følger vi den lille famillie på 4 og deres fantastiske eventyr på tværs af de kæmpe oceaner og mange forskellige kulturer. Trænger du til at drømme dig lidt væk fra julekalendere, kravlenisser og peppernødder her i december måned, vil denne rejsebog være det perfekte valg. Vi kommer med på de mest eksotiske strande, farefulde taxiturer og yderst spændende sejlaser i nogle af verdens mest spændende farvande. Hannelore Dörner skriver på en dejlig indlevende måde der til tider gør, at man næsten føler sig som en ekstra passager på rejsen. Fantastisk eventyr den lille familie har været ude på.

Vil du læse mere om rejsen, kan du se billeder og læse rejsebreve på deres hjemmeside HER


Citat fra bogen og en meget spændende taxitur i Indien
:
"At kalde Mr. Suresh kørsel for aggressiv ville være en grov underdrivelse. Til vores store forundring kan Suresh hverken finde vej eller tale engelsk. Det på trods af vi udtrykkeligt bad turistberuet om en engelsk talende chauffør. Kan han ikke underholde os verbalt, forstår han i den grad at holde os tryllebundet af sin kørsel. Med hornet i bund og 2 hjul på hver side af midterrabatten kører han helt op til kofangeren af den foran kørende bil. Så afventer han det øjeblik hvor han har maksimalt dårligst udsyn, lige før et sving og overhaler. En anden fidus er at overhale når der er en overhaling igang i modsatte vejbane.

mandag, november 24, 2014

Dennis Jürgensen - Krøniker fra Kvæhl


Dennis Jürgensen - Krøniker fra Kvæhl
(læst november 2014 - udkom ca. 1988-90)
Serie: JA, 5 bind
Forlag: Tellerup
Sider:  Ialt 880 siderSprog: Dansk


Der er vel stor set ingen der kan undsige sig fra på et eller andet tidspunkt at have stiftet bekendtskab med Dennis Jürgensens mange ungdomsbøger. De var i hvert tilfælde en meget stor den af mine ungdomsår, og de blive læst hver og een i mine unge folkeskoleår. Et eller andet sted skylder jeg vel egentlig også at takke Hr. Jürgensen for at glæde til bøger er fortsat ind i det voksne liv. Disse bøger var let læselige, sjove og gav mig blod på tanden til at ville læse mere.
Jeg har gud ved hvor mange gange tænkt tilbage på disse herlige bøger, og har faktisk været lidt nervøs for at læse dem som voksen. Det er lidt ligesom at gense en film som man bare syntes var super, duper, vildt overdrevet god som ung, og når man så ser den med andre øjne idag som voksen er det faktisk noget være bras. (de fleste film med Chuck Norris og Jean Claude Van Damme kan nævnes i flæng).
Der skete dog det for ca. 14 dage siden at jeg pludselig var igang med 1 bog i serien, og inden jeg havde set mig om havde jeg læst alle 5 bind igen. Dette er egentlig ikke nogen anmeldelse af bøgerne, det er bare en tilkendegivelse af gensynglæden ved disse min "bardoms favoritbøger". Jeg blev på ingen måde skuffet denne gang heller, selvom jeg nok rammer 20år over aldersgruppen for disse bøger idag. Jeg tog mig selv skraldgrine i det offentlige rum et utal af gange. De fuldstændige sindsyge makabre måder vores onde hovedperson Knusum Kranikum opfører og taler på er stadig lige sjovt og hjerteskærende ondt på samme tid, selv idag. Tak Hr. Jürgensen endnu engang for at lukke mig ind i denne fantastiske ungdommens fantasi verden. Du har altså en stor plads i mit hjerte.


søndag, november 16, 2014

Verdens værste bogtitler

Det er søndag, og vinden rusker voldsomt i træerne udenfor. Hr. vinter er for alvor ved at vise tænder og vejret er jo nærmest perfekt til at læse en bog. Det syntes jeg vi skal fejre her på bloggen med et hyggeligt lille søndags grin over nogle af de værste/sjoveste bogforsider der findes, og måske som inspiration til din næste bog.


tirsdag, oktober 21, 2014

Rachel Joyce - Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd

Min vurdering: 4/6
Rachel Joyce - Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd
(læst: oktober 2014)

Serie: Nej
Forlag: L & R
Sider: 320
Sprog: Dansk

Den usandsynlige feelgood roman om Harold der bare skal i postkassen med et brev, men ender med at gå 800km gennem England. Forrest Gump i roman form, bare uden al løberiet. Denne bog er en rigtig hygge-bog om Harold, hans liv, hans glæder og sorger, hans familie og ikke mindst den ven han ikke har set i 20 år. En ven som han er på vej til at besøge, en ven som ligger for døden, og ikke mindst en ven som vil ændre Harold`s liv. Det er en rutchetur igennem følelses registret mens vi følger Harold på den lange rejse fra syd til nord igennem det flotte og barske Engelske landskab. Kan ikke lade være med at drage paraleller til bogen Stoner som jeg også lige har læst, og de minder på mange måder om hinanden, idet de begge fortæller en persons livshistorie. Denne bog syntes jeg bare var en anelse bedre, og det der sker uventet ting undervejs i fortællingen da han jo er på vej 800km til fods, er med til at holde historien spændende. Dette er en hjertevarm fortælling hvor vi kommer helt ind på livet af de få personer som bogen omhandler. Det jeg specielt holder af ved netop denne bog, er den sætter nogle tanker i gang, om den måde vi selv går og lever vores liv på, eller manglen på samme. Var flere gange undervejs i bogen selv på vej i kælderen efter min rygsæk, bare for at "vandre ud i det blå" (eller grå må det så være med det vejr vi har i øjeblikket)


Harold kunne ikke længere gå forbi et fremmed menneske
uden erkendelse af, at vi allesammen dybest set er ens.
Men samtidig helt unikke eksistenser,
og at deri bestod dilemaet i at være menneske.


fredag, oktober 17, 2014

Jonas Jonasson - Analfabeten der kunne regne

Min vurdering: 3/6
Jonas Jonasson - Analfabeten der kunne regne
(læst: oktober 2014)
Serie: Nej
Forlag: Modtryk
Sider: 379
Sprog: Dansk
 
Denne bog har jeg hørt på lydbog. Har hørt den på mobilen, og jeg har brugt en app der hedder Storytel. De har en kampagne hvor man kan prøve deres app kvit og frit i 14 dage. Her kan du så høre lige så mange lydbøger du har lyst til. Efter prøveperioden koster det 99 kroner pr, måned. Jeg regner med at der kommer en lille anmeldelse af denne app på et senere tidspunkt. Grunden til at jeg valgte at høre netop denne bog på lydbog, er at den er indtalt af den helt fantastiske Paul Becker der i mine øjne er en fuldstændig suveræn indtaler, med en helt fabelagtig indlevelse.

Denne bog er fuld af finurlige excentriske mennesker, og kommer ind på store emner såsom politik, religion, racediskrimination, retssystemet, konger, statsministre, og så også lige atombomber. Det lyder måske spændende, og det er det også det meste af tiden. Desværre bliver plottet trukket noget i langdrag i denne bog, der efter min mening havde været bedre hvis den havde været 100 sider kortere. Desværre får jeg heller aldrig rigtig sympati med nogen af personerne i bogen, og Nombeko (bogens hovedperson) når jeg sågar at blive lidt halv irriteret på flere gange undervejs. Det tror jeg bestemt ikke er hensigten fra forfatterens side. Når det er sagt, har Jonassen stadig en fabelagtigt formåen til at få læseren til at forvente det uventede, alt sammen tilsat en genial galskab og en humoristisk skrivestil. Bogen er et underholdende indslag, og (selvfølgelig) totalt urealistisk på alle punkter. En god bog hvis man går og er lidt "vinter depri", og trænger til en let læst humoristisk vinterbog. 


onsdag, oktober 08, 2014

John Edward Williams - Stoner

Min vurdering: 2/6
John Edward Williams - Stoner
(
læst oktober 2014)
Serie: Nej
Forlag: L&R
Sider:  320
Sprog: Dansk
 
"En krig slår ikke bare et par tusinde, eller et par hundrede tusinde unge mennesker ihjel. Den dræber også noget i et folk som man aldrig kan få tilbage. Hvis et folk gennemlever tilpas mange krige, vil dyret i os meget snart være alt hvad der er tilbage. Den rå skabning, som vi, de og jeg, og andre som os har taget med op fra ursuppen"

Vi skal ned i tempo. Ikke bare lidt ned i tempo, men heeeeeeelt ned i tempo i "Stoner". En helt almindelig historie, om en helt almindelig mand, og et helt almindeligt liv. Altsammen foregår i et tempo hvor alle kan følge med. Vi kommer helt ind på livet af William Stoner i denne hverdagsfortælling der foregår i starten af dette århundrede. Vi følger Stoners liv på godt og på ondt, og hans op og nedture livet igennem.
Bevares, bogen var da udemærket, men nok en smule langsom til min smag. Hvorfor den har fået SÅ gode anmeldelser er mig lidt af et mysterium, måske jeg bare ikke helt forstår mig på den slags bøger. For mig at se kunne bogen handle om nærmest hvilken som helst person, og der intet udsædvanligt at berette om "Stoners" liv. Man kan da sågar blive nærmest helt irriteret på Stoner ind imellem pga nogle af de valg han tager i livet. En hyggelig søndagsbog, men så heller ikke mere end det.

søndag, oktober 05, 2014

Patrick Rothfuss - Vindens Navn & Dragedræberen



Min vurdering 5/6
Patrick Rothfuss - Vindens Navn & Dragedræberen
(læst september 2014)
Serie: Ja. Dragedræberkrøniken (2 bøger på dansk)
Forlag: Tellerup
Sider:  bind1: 382. Bind2: 396.
Sprog: Dansk
 
Så fik jeg også givet mig i kast med en af de mest anmelder roste fantasy debuter der vel nærmest er at finde på markedet. Jeg valgte den danske oversættelse, da den efter sigende skulle være fænomenalt oversat af Bjarne Skovlund. (hvilket den er).
 
Bogen er faktisk en smule svær for mig at anmelde, og så alligevel ikke. Der skulle ikke mange sider til før jeg var totalt opslugt af bogen. Jeg er helt vild med Rothfuss skrivestil, den er bare SÅ fed og medrivende. Roligt, men sikkert bliver læseren viklet ind i et fantastisk univers af mystik, musik, magi, romantik og spænding. Historien bygger langsomt, men sikkert op til et episk eventyr omhandlende den noget mystiske kroejer Kvothe. Vi hører her om hans ungdomår som omrejsende gøgler, omstrejfende hjemløs og ikke mindst hans hårde tid på universitet.

Nu kommer så den lidt svære del for mig. Selvom bøgerne er på 700+ sider, føler jeg hele tiden at hele første del af historien bare er en form for prolog til hvad der kommer til at ske.! På trods af de rigtig mange sider, sker der faktisk ikke rigtig så meget i historien. Dermed ikke sagt at jeg ikke følte mig underholdt, for det gjorde jeg bestemt. Der er bare så mange ting der ikke bliver afsluttet, og så mange spørgsmål der ikke bliver besvaret, så der går nok ikke længe før jeg simpelthen bliver nødt til at læse 2 del.

Advarsel: Bogens afslutning efterlader dig i den grad hungrende efter mere. Dog skal man vide hvis man går i gang med serien, at 3 del slet ikke er udgivet endnu, så man kan altså ikke få en afslutning på eventyret...!!!!

OBS: Man har valgt at udgive den danske oversættelse af The Name of the Wind- The Kingkiller Chronicles i to dele, hvor første del har titlen Vindens Navn og anden del Dragedræberen. Det danske bind 2 er altså en del af det engelske bind 1, hvilken kan være lidt forvirrende. Desværre er 2 del af serien (The Wise Man's Fear) ikke oversat til dansk. og del 3 er sågar slet ikke udkommet. (The Doors of Stone)


søndag, september 14, 2014

Dennis Jürgensen - Løbende tjener

Min Vurdering: 3/6
Dennis Jürgensen - Løbende tjener
(
læst september 2014 - udkom 11 august 2014)
Serie: Nr. 1 i serien om Roland Triel
Forlag: Tellerup
Sider:  490
Sprog: Dansk


Jeg har gennem min ungdom, ligesom mange andre, læst en masse af Dennis Jürgensen`s ungdomsromaner. Derfor var det også med stor spænding jeg kastede mig over denne, hans første rigtige voksenkrimi.
Bogen er intens, og livligt velskrevet nærmest fra side 1. Jeg elsker virkelig Jürgensens skrivestil, der er medrivende og humorristisk. Det er dejligt at Hr. Jürgensen endeligt er tilbage efter 4 års skrivepause. Historien er utroligt velkonstrueret, og spændingsniveauet holdes på et højt plan hele bogen igennem.
De 4 år i tænkeboks, har gjort det muligt at udtænke et mystisk og kryptisk plot. Bogen har dog langt fra holdt mig søvnløs, og desværre fænger historien og plottet mig ikke helt. Jeg tager flere gange mig selv i at tænke at "bogen da er liiiiige lovlig lang". Kan desuden heller ikke lade være med at ofte og tænke på Jussi Adler Olsen`s "Afd. Q" bøger. De minder til tider ret meget om hinanden.
Uden at røbe for meget, kan jeg sige at bogen i den grad slutter med en "cliffhanger", så selvom jeg ikke var ovenud begejstret for bogen, er jeg alligevel så hooked at jeg nu følger Triel og hans team til den bitre ende. Jeg giver 3/6 skud i "krimi 6-løberen" til Dennis Jürgensen`s nye krimi.

fredag, september 12, 2014

Min bogreol - Efterår 2014

ENDELIG TILBAGE PÅ BLOGGEN

Jeg har efterhånden fået en pæn lille samling bøger, og syntes det kunne være passende at vise min samling frem her på bloggen. Jeg har en meget bred smag hvad angår bøger, og sluger alt lige fra biografier til zombie sci-fi som du vil kunne se nedenfor. Har også lidt andre bøger til at ligge og flyde rundt omkring, men de bliver ikke taget med i denne omgang. 
Tryk på forfatteren hvis du vil vide mere om bøgerne
(linker til goodreads)
Anthony Kiedis - Scar Tissue
Kirsten Jacobsen - Erik Clausen biografi
13 stk Sven Hazel bøger :)

onsdag, april 09, 2014

Zendoodle - krusseduller

Selvom det måske nok er sådan lidt underligt for en fyr i sin bedste alder, har jeg prøvet at give mig i kast med at zendoodle. Det er smadder hyggeligt. Så kan man side og lytte til lidt god musik eller en god lydbog mens der ellers bliver lavet kreative ting.
Dette er mine 3 første "værker". Fortæl endelig hvad i syntes.
Det nederste er et fødselsdagskort til min mor.
 
 
 
PS, så er jeg så heldig at skulle til Japan på søndag, så bloggen kommer til at ligge stille hen det næste stykke tid.
Hav et skønt forår derude.
 

torsdag, marts 06, 2014

Fredrik Backman - En mand der hedder Ove


Min Vurdering: 5/6
Fredrik Backman - En mand der hedder Ove
(
læst marts 2014)
Serie: -
Forlag: Peoples Press
Sider:  357
Sprog: Dansk

Fredrik Backmans debutroman om den sure ældre mand i nabohuset er en charmerende, skæv og underholdende fortælling, der skaber sit helt eget univers.
 
Hovedpersonen Ole er en sær gammel knark, der hele livet har haft sin egen verdensorden, og gud nåde trøste den der bare træder en smule ved siden af. Man kan på den ene side side ikke lade være med at holde af ham, samtidig med man hovedrystende bander hans særheder langt væk.
 
Jeg elsker bare Frederik Backman`s måde at sætte hovedpersonen Ole`s tanker på skrift. Alene ordvalget i denne bog gjorde at jeg var fuldstændig solgt fra start. Hvor tit læser man en bog hvor ord som "krapyl", "starut", "olm", "kluddermikkel", "vandal" og "umuliusser" bliver brugt i flæng. Herligt.

Udover historiens gode morale, er bogen en rutchebanetue igennem hele følelsesregisteret, og bogen kan være lidt af en selvranssagelse for læseren. En hjerteskærende og samtidig smuk bog.
PS. Tror ikke du kan læse denne bog uden at komme til at tænke på din egen far, onkel, svoger, nabo eller lign. i visse situationer, og det er særdelses underholdende.

onsdag, marts 05, 2014

Ukendt kunstner

Ikke nogen anmeldelse, men et spøjst lille indslag.
 
Her en fin lille bog til alle der mangler ideer til et fritids job.
 
Af forfatteren 673123.

søndag, marts 02, 2014

Jakob Ejersbo - EKSIL

Min vurdering: 4/6
Jakob Ejersbo - EKSIL
(læst Februar 2014)
Serie: 1 bind i Afrika Triologien
Forlag: Gyldendal
Sider:  285
Sprog: Dansk
 
Det var slet ikke planlagt at jeg ville gå igang med denne bog, men efter at have siddet og læst anmeldelsen på bogbrokken fik jeg blod på tanden. Historien som sådan lød spændende, og med et snuptag var jeg igang. De fleste har kender jo nok det med at have en lang liste med "to read" bøger, men ind imellem kan jeg godt lide sådan ganske uventet og kaste mig over en uplanlagt bog.
Jeg blev som mange andre læsere også grebet af historien ret hurtigt, og det var en af de bøger der ikke fik lov at ligge ulæst hen i særlig mange dage. Jeg ved ikke hvordan man skal beskrive Jakob Ejerbo`s skrivestil, men den er sådan meget "råt for usødet, lige ud af landevejen agtig". Det havde jeg lidt svært ved at vende mig til i starten, men som læsningen skred frem, blev jeg mere og mere vild med den. (se eksempel nedenfor). Der vil ikke komme nogle spoilers her, men historien er barsk, og lige på, og vil nok blive siddende på hjernebarken et stykke tid.
 
Lige et surt opstød til sidst. Den bog jeg læste må trykkeriet have lavet enten mandag morgen, eller efter et par fredagsøl. Den var visse steder nærmest umulig at læse da bogstaverne forsvandt ind i midten af bogen. 
 
Eksempel på den noget specielle skrivestil i bogen:
Jeg tog en taxi hjem til Angela, hun var ikke hjemme. Satans. Så tog jeg bussen ud til Christian. Han var sur og gad ikke tale med mig, så jeg tog hjem til skolen. Jeg røg 10 cigaretter inden jeg blev opdaget af vagterne, og blev sendt op til inspektøren. Han gav mig en advarsel. Om aftenen mødes jeg med Stefano på fodboldbanen. Stefano ville kneppe, så jeg skred


lørdag, februar 22, 2014

Jens Vilstrup - TILT

Min vurdering: 4/6
Jens Vilstrup - TILT
(læst Februar 2014)

Serie: -
Forlag:  Lindhardt & Ringhof
Sider:  304
Sprog: Dansk

Lars Edward fra Ringsted tumler rundt i København og prøver at forlige sig med jurastudiet (forældrenes ambition), og forsøger at finde ud af det med pigerne, værtshusene, kammeraterne og storbyen.
Jeg har altid elsket Vilstrups let fordøjelige bøger, og ikke mindst hans humor. Skrivestilen minder mig i høj grad om den i Dennis Jürgensen`s bøger. Let læseligt, og med en god dosis galskab. Særdelses morsomt er alle de tanker Lars Edward gør sig i sin dagligdag, og jeg tog mig selv i at smågrine flere gange når feks. familien kommer på besøg, og når han opdager at hans mor har fået lavet nye silikone bryster.
 
 
 
 
Citat fra bogen: Lars Edward står på sit toilet og tænker "Jeg bruger ligeså meget tid foran det forbandet toiletspejl, som jeg gør på toilettet. Hvad er er det de siger.? Er det ikke noget med at man bruger 1/8 af en levetid på toilettet. Hvis man så bruger lige så lang tid foran sit spejl, og det gør det fleste sgu nok, ja så VUPS der røg lige 1/4 af ens liv, og på hvad. På at skide og glo på sig selv.
Der er ikke noget at sige til at psykologerne og psykiaterne har travlt."

torsdag, februar 20, 2014

World War Z - Max Brooks


Min vurdering: 3/6
Max Brooks - World War Z
(Læst februar 2014)

Serie: -
Forlag: Tellerup
Sider:  441 sider
Sprog: Dansk

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg har været gået i såkaldt "zombie-mode" det sidste stykke tid. Har læst The Walking Dead tegneserien de første 9 bind, og derefter set sæson 2 & 3 af TV serien. Det er også grunden til at det ikke er gået så stærkt med at få anmeldt bøger.
For ligesom at toppe værket af, har jeg nu også læst WWZ.
 
Dybest set er denne bog en række interviews med overlevende og efterladte fra et verdensomspændende zombie udbrud. De forskellige interviews spænder fra begyndelsen af ​​udbruddet, hele vejen til efter at det var under kontrol. Ca. 50 stk ialt. Lad det være sagt med det samme, at jeg har måtte tænke længe over hvilken vurdering jeg ville give denne bog.  
På den ene side er det ekstremt velskrevet og realistisk bog Brooks har skrevet. Beskrivelsen af den nye verdensorden efter apokalysmen er forbløffende. Herunder beskrivelsen af klima, religion og de nye lande må have krævet en masse omtanke og fantasi. Fortællingen om hvordan en række nøglepersoner hver især har overlevet zombie krigen er meget spændende.
 
På den anden side jo mere realistisk og autentisk bogen blev mod slutningen, jo mindre jeg nød jeg at læse den. Det er måske svært at forklare, for selvom bogen er meget fantasifuld blev den måske "for lidt fantasifuld" til sidst. Desuden syntes jeg at 50 små historier blev en anelse for meget til mig.  
 

torsdag, januar 23, 2014

Robert Kirkman - The Walking Dead, bind 1-5

Robert Kirkman -
The Walking Dead bind 1-5.
(Læst Januar 2014)

Serie: Ja (antal bind uvist - 5 på dansk i skrivende stund)
Forlag: Fahrenheit
Sider:  Ca 130sider pr album
Sprog: Dansk

En af de mest populære mainstream tegneserier i skrivende stund må uden tvivl være "The Walking Dead". De fleste kender jo nok serien fra TV, som rent faktisk er baseret på denne tegneserie. Der er dog i TV serien taget en del friheder samt en del ændringer i forhold til
tegneserien, som jeg ikke vil kede jer med her.
 
Jeg elsker en god post apokalyptisk fortælling, både på film og bog. Jeg elsker en god zombie fortælling. Lad mig sige det med det samme, og lad mig slå fast med syvtommersøm, at dette er en af de bedste derude. Historien skildrer ikke kun "hjernedøde zombier" der hærger gaderne. Dette er i den grad historien om de sidste menneskers kamp for at overleve og deres kamp efter en smule normalitet. Det er en barsk og brutal historie om overlevelse ikke bare fysisk men også mentalt.
 
 
Dernæst skal også nævnes et serien der er fuldstændig vandvittigt godt tegnet, og jeg tog flere gang mig selv med et lille halvgrumt smil på læben over de flotte (og barske) illustrationer i hæfterne.
Hvis du kan lide serien på TV, men endnu ikke har læst serien, så er det bare om at komme ned på dit lokale bibliotek og få dem lånt i en fart.
Har idag lige reserveret bind 6-9 fra siden www.bibliotek.dk (disse er dog på engelsk) og kan næsten ikke vente med at komme videre i serien.

mandag, januar 20, 2014

Peer Kaae - Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej

 
Min Vurdering: 3/6
Peer Kaae -
Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej
(læst januar 2014)

Serie: "ja" for bogen "sagen genåbnet" af samme forfatter er faktisk udkommet efter denne.
Forlag: ArtPeople
Sider:  265 sider.
Sprog: Dansk

Dobbeltmordet fra Peter Bangs Vej af Peer Kaae er en opsamling på en årtier gammel mordsag fra det indre Frederiksberg. Forfatteren vender tilbage til sagen om det uopklarede dobbeltmord på Vilhelm og Inger Jacobsen på Peter Bangs Vej i 1948.
I Landsarkivet, på Retsmedicinsk Institut og gennem samtaler med nære forbindelser til sagens nøglepersoner finder han nye og hidtil ukendte oplysninger.
Bogen er noget så sjældent som en dokumanter i bog form. Jeg har set masser af den slags på tv, men at side og være mordefterforsker på sidelinien på denne måde, er nyt og meget interessant for mig. Alle tænkelige og utænkelige emner omkring mordet bliver berørt, og bogen er desuden rigt illustreret med personer og ting der har med efterforskningen at gøre.

Desværre er det dog ikke alt ved denne efterforskning jeg finder lige interessant, og det kan godt gøre bogen lidt tung i visse passager. Jeg skylder også at sige her til sidst, at mordet aldrig blev opklaret, så hvis man forventer en såkaldt "happy ending" skal man finde sig en anden bog.
 
Er du blevet nysgerrig, kan du læse meget mere om sagen HER.


fredag, januar 17, 2014

Trudi Canavan - Magikerens Lærling bind 1-2-3


Min Vurdering: 3/6
Trudi Canavan -
Magikerens Lærling bind 1-2-3
(læst December 2013 & Januar 2014)

Serie: Ja - 3 bind. Forhistorie til "De Sorte Troldmænd"
Forlag: Tellerup
Sider:  Bog1: 302s. Bog2: 246s. Bog3: 250s.
Sprog: Dansk

Da juledagene nærmede sig med dertil hørende afslapning og hygge, tænkte jeg at de ville være et glimrende tidspunkt at kaste sig ud i dette værk. 3 bøger som havde stået på reolen siden i sommers, og jeg må sige at forventningerne var pænt høje. Desværre blev disse forventninger dog ikke helt indfriet.
Dette er egentlig en klassisk fortælling om "det onde vs. det gode". Desværre er de gode bare hele tiden et skridt foran.
Jeg nød bøgerne, men jeg ønskede lidt mere af fortællingen. Der var et væld af potentielt interessante karakterer, og alligevel havde jeg svært ved enten at holde specielt meget af nogen af dem, samt ej heller hade "de onde". Det er som om det aldrig rigtig bliver spændende, og sad mange gange med en fornemmelse af at "nu må der snart ske noget". Canavan er en god fortæller med en let læselig stil, men ender alligevel efterladt med en lidt flad mavefornemmelse.
Som man kan se nedenfor på bloggen, har jeg lige købt "de Sorte Troldmænd" triologien. Den har fået lidt bedre anmeldelser, og den glæder jeg mig til at komme igang med. Nu skal jeg dog lige have et afbræk, og regner med at gå i "zombie mode" i mit næste bogvalg.

torsdag, januar 16, 2014

Nye bøger på boghylden

Efter en vel overstået jul og nytår er det blevet til et par nyerhvervelser på bogfronten.
Har denne gang købt Trudi Canavan bøgerne "De Sorte Troldmænd" Triologien på CDON.com da de tilbød -70% rabat i forhold til hvad de kostede på Forlaget Tellerup`s hjemmeside.
Húrins børn af J. R. R. Tolkien blev købt i boghandelen, og Det Syvende Barn af Erik Valeur blev købt i Netto til kun 99kr. Alle bøgerne er i hardback.

Hurins børn af J. R. R. Tolkien
Vi befinder os tusinder af år før begivenhederne i Ringenes Herre.Verden er ung, og mennsket er lige vågnet til en tilsyneladende evig krig mellem de højerestående elverfolk og den onde fyrste Morgoth. Húrins folk har valgt elverfolkets side, og er efterhånden blevet dem en vigtig allieret.
Men i et kæmpemæssigt slag bliver elvernes hære knust af Morgoths horder, Húrin bliver taget til fange, og mørket sænker sig over verden.
En flot udgave med kort i omslaget, og messer flotte illustrationer i bogen.



Det syvende barn af Erik Valeur
(Vinderen af glasnøglen 2012 og debutantprisen)
En gådefuld, sjælfuld og spændende roman om syv adoptivbørn, der er viklet ind i et spind af løgne og fortielser. Omdrejningspunktet er syv børn, der alle er uvidende om, at de som små blev bortadopteret. En kvinde dør og et mystisk brev dukker op. Et af børnene bærer på en hemmelighed, som måske har forbindelse til børnehjemmet






Troldmandsklavet af Trudi Canavan 
Sonea er en pige fra slumkvarteret, en helt almindelig gadetøs –
lige indtil hun ved et tilfælde opdager at hun har magiske evner, som fører til at hun bliver taget til fange af de sorte troldmænd.
Men enkelte sorte troldmænd ønsker at ødelægge Soneas optagelse i troldmandslavet på den værst tænkelige måde. Sonea føler sig udskudt og ensom og savner slumkvarteret, men ingen tør sende hende tilbage …




Novicen af Trudi Canavan
Sonea er blevet optaget som førsteårsnovice på troldmandsakademiet, og havde hun tidligere følt sig anderledes og ildeset, er det intet mod hvad hun
nu må stå model til af hån og nederdrægtigheder.
Samtidig fjernes et af hendes få sikre holdepunkter, da Dannyl må sejle rundt til de omkringliggende lande for at varetage sin stilling som viceambassadør.
Sonea føler sig snart meget alene med kun Rothen at kunne gå til. Regin, en adelig kyralier, får snart vendt hele klassen mod hende.



Højmagien af Trudi Canavan
Sonea får nogle bøger af Akkarin, som med ét gør op med alt hvad hun hidtil har lært, og hun konfronteres af nye spørgsmål: Er den sorte magi gennemført ond? Og er troldmandsakademiet i virkeligheden så sikkert som alle tror?
Sonea står pludselig over for mange nye og svære valg - valg der kan afgøre hendes fremtid inden for troldmandslavet for altid ...