søndag, september 14, 2014

Dennis Jürgensen - Løbende tjener

Min Vurdering: 3/6
Dennis Jürgensen - Løbende tjener
(
læst september 2014 - udkom 11 august 2014)
Serie: Nr. 1 i serien om Roland Triel
Forlag: Tellerup
Sider:  490
Sprog: Dansk


Jeg har gennem min ungdom, ligesom mange andre, læst en masse af Dennis Jürgensen`s ungdomsromaner. Derfor var det også med stor spænding jeg kastede mig over denne, hans første rigtige voksenkrimi.
Bogen er intens, og livligt velskrevet nærmest fra side 1. Jeg elsker virkelig Jürgensens skrivestil, der er medrivende og humorristisk. Det er dejligt at Hr. Jürgensen endeligt er tilbage efter 4 års skrivepause. Historien er utroligt velkonstrueret, og spændingsniveauet holdes på et højt plan hele bogen igennem.
De 4 år i tænkeboks, har gjort det muligt at udtænke et mystisk og kryptisk plot. Bogen har dog langt fra holdt mig søvnløs, og desværre fænger historien og plottet mig ikke helt. Jeg tager flere gange mig selv i at tænke at "bogen da er liiiiige lovlig lang". Kan desuden heller ikke lade være med at ofte og tænke på Jussi Adler Olsen`s "Afd. Q" bøger. De minder til tider ret meget om hinanden.
Uden at røbe for meget, kan jeg sige at bogen i den grad slutter med en "cliffhanger", så selvom jeg ikke var ovenud begejstret for bogen, er jeg alligevel så hooked at jeg nu følger Triel og hans team til den bitre ende. Jeg giver 3/6 skud i "krimi 6-løberen" til Dennis Jürgensen`s nye krimi.

Ingen kommentarer: