lørdag, marts 23, 2013

Jean M. Auel - Folket i Klippehulerne

Min vurdering: 2/6
Folket i Klippehulerne af Jean M. Auel er bind 5 af 6 i den populære serie Jordens børn.
(Læst Marts 2013 - 739 sider. Forlagsnavn: Samleren)

Så er der efterhånden læst et par bøger siden jeg sidst læste Jean M. Auel, og det er nu tid til bind 5 af serien. Folk som har læste serien ved, at det er en god ide at læse nogle andre bøger mellem hvert bind i Jordens Børn, for eller er der risiko for man nok går "død" i disse meget tykke, og meget beskrivende bøger.

Skulle man lave verdens korteste anmeldelse af dene bog kunne lyde således: Stenalder porno og repetition af tidligere bøger. Når man tænker på der er gået 11år mellem bind 4 og bind 5 i denne serie, er jeg faktisk skuffet over indholdet. Trods den tid, det har taget at skrive bogen, og den forskning der ligger bag bøgerne, ser det ud til at Jean M. Auel ikke har været bleg for at tilføje indhold fra hele samlingen i denne bog. Måske for at tilføje sider, eller få flere læsere. Når man sidder og kæmper sig igennem de mange sider har man hele tiden følelsen af at, "nu må der snart ske noget", men det gør der bare ikke. På trods af den sidste bog i serien iflg. anmeldelserne skulle være decideret rædsom i forhold til de første 5, vil den nok også blive læst indenfor den nærmeste fremtid. Jeg kan jo ikke stoppe her uden at nå over målstregen. Jeg vil dog ærligt sige at jeg er noget nervøs for hvad Jean Auel har rystet op af mølposen i det sidste bind.

Vil lige tilføje en Engelsk anmeldelse af bogen som jeg læste på nettet, og som jeg syntes rammer hovedet på sømmet:

The Earth's Children book 5 is interesting factually, but far from it in terms of a plotline. Far too full of cliches, and strangely along the lines of a Big Mac; you know it's bad for you to be reading this, but they are strangely addictive. Prepare for a similar guilt as after eating the Big Mac, though: "I did WHAT?"

mandag, marts 11, 2013

Jørn Riel - En Antikvarboghandlers Erindringer


Min vurdering: 4/6
Jørn Riel - En Antikvarboghandlers Erindringer
(Læst Marts 2013 - 176 sider. Forlagsnavn: Gyldendal)
Jeg hørte bogen som lydbog på www.netlydbog.dk.
Oplæser: Ole Ilum Hansen

I 36 korte kapitler fortæller antikvarboghandler R. Hansen med håndfast og robust humor om sit 60 år lange liv og sine mange oplevelser med familie, venner og fjender på Vesterbro i København.
Når man hører en lydbog, betyder det selvfølgelig meget at oplæseren er god. Ole I. Hansen der oplæser denne bog er simpelthen intet mindre end fantastisk. Meget levende og medrivende fortællerstil. Bogen tager godt 4 timer at høre, og er en sjov lille sag om. R. Hansen fortæller om sit liv på Vesterbro med et glimt i øjet og tilsat en god portion humor. Jeg tog flere gange mig selv i at side og småfnise foran computeren.
Man hører i korte kapitler om alle de specielle personligheder R. Hansen er stødt på igennem sit liv, og man kommer til at holde af alle disse finurlige personligheder på godt og ondt.
Bogen minder mig forresten meget om bogen Jonas Jonasson - Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt som jeg læste i december og som jeg gav top karakter. Har du ikke hørt en lydbog før, er en af disse 2 bøger et rigtigt godt valg.

torsdag, marts 07, 2013

Magne Hovden - Sameland

Min vurdering 2/6
Magne Hovden - Sameland
(Læst Marts 2013 - 260 sider. Forlagsnavn: Modtryk)

Den klassiske frase lyder: "Don`t judge a book by its cover".
Det kom jeg desværre til da jeg valgte at købe denne bog. Intet vidste jeg om bogen, men det flotte og interessante cover, og ikke mindst prisen på 49kr faldt jeg for.

Oppe, hvor Norge bøjer mod Rusland, ligger Kirkenes, og i Kirkenes bor Roy og Leif, et par let mislykkede makkere. De kvitter jobbet på posten for at forfølge en idé, som de har fået: En slags etnisk forlystelsespark med same-tema beregnet udtrykkeligt for turister.
Roy og Leif ved ikke meget mere end du og jeg om samer, men  med rensdyr, myg og så masser af smuglervodka kan vel ikke slå fejl? Jo, det kan det. Alt går faktisk galt - men finder så en ordning til sidst. Lad det være sagt med det samme. Det er ikke stor kunst der gemmer sig i denne flot indpakkede bog. Det er en finurlig lille historie der er hurtigt læst. Bogen prøver hele tiden at være sjov, og det lykkedes bestemt ikke, medmindre man måske rent faktisk kommer fra Kirkenes i nordnorge. Har man derimod bruge for en nem bog til ferien, eller bare en bog der ikke kræver den store koncentration er det et godt valg.

mandag, marts 04, 2013

Nye bøger fra bogudsalget

Som de fleste nok ved, er bogudsalget i fuld gang i ethvert større supermarked, internetboghandel eller bogbutik med respekt for sig selv. Der er mange gode tilbud, og jeg har fået suppleret bogsamlingen med følgende bøger.
Har denne gang købt bøgerne på CDON.com da de tilbød gratis fragt. På trods af navnet har de mange bøger.

Sameland
Roy og Leif, to fyre der begge arbejder ved postvæsnet i Kirkenes, beslutter sig for at åbne forlystelsesparken SAMELAND i håb om at tjene hurtige penge på japanske turister. Men alt går ikke som planlagt...Hævngerrige finner, en temperamentsfuld russisk vodkasælger, en flagstangssavende same-hader, shamanen Frederik som kan lide at gå i kjole, og en kollega som planlægger at røve en pengetransport er nogle af dem Roy og Leif møder på deres vej. At de ikke har forretningssans og begreb om den samiske kultur ser ikke ud til at stoppe dem. Åbningsdagen nærmer sig.
Bliver SAMELAND en succes?



Auschwitz - A New History (Engelsk bog)
Insights gleaned from more than one hundred original interviews shed new light on history's most notorious death camp, with the testimonies of survivors providing a detailed portrait of the camp's inner workings. (ikke på udsalg)








American Sniper
En navy SEAL's rystende beretning om, hvordan han blev USA's mest dødbringende snigskytte nogensinde
Navy SEAL Chris Kyle er den mest dødbringende snigskytte i det amerikanske militærs historie. Pentagon har officielt bekræftet, at han har skudt og dræbt 160 fjender i perioden 1999 til 2009. Selv ønsker han ikke at sætte tal på, men det faktiske tal er sandsynligvis langt højere. I American Sniper fortæller Chris Kyle åbenhjertigt om sine erfaringer på slagmarken i Irak, om træningen, om den nærmest uendelige ventetid mellem sammenstødene med fjenden, om drabene og om sine følelser, når kammeraterne blev såret eller dræbt. Og hans hustru, Taya, beretter om tilværelsen som den, der venter hjemme uden at vide, om hendes livs kærlighed nogensinde vender hjem igen. American Sniper er en adrenalinpumpet, hudløst ærlig og dybt personlig skildring af krigens gru. Fortalt af en, som selv har været der.


Den hemmelige tale
Sovjetunionen 1956
Efter Stalins død er et voldeligt regime begyndt at falde fra hinanden. Det efterlader et samfund, hvor politiet er de kriminelle, og de kriminelle er uskyldige. Stalins efterfølger Khrusjtjov lover reformer. Men der er store kræfter på spil, som langt fra er i stand til at glemme og tilgive fortiden. Leo Demidov, en tidligere MGB-officer, slås med sine egne problemer. De to piger, som han og hans hustru Raisa adopterede, har endnu ikke tilgivet ham for hans andel i det brutale mord på deres forældre. Og de er ikke alene. Leo og hans familie er i stor fare fra en, som bærer alvorligt nag til Leo. En som er forandret til uigenkendelighed - til den perfekte hævnmaskine. Leos desperate, personlige mission for at redde sin familie driver ham fra de barske sibirske Gulag-lejre, til de allermørkeste steder i den kriminelle underverden, til centrum af den ungarske opstand - og lige til Helvede hvor frelsen er så skrøbelig som glas.

Spellman arkiverne. (en slags) krimi
Livet er ikke let, når man er 28 og er en hård (lakeret) negl, blød som en pære - og er ansat som ´private eye´ i fars og mors detektivfirma. Men Izzy Spellman bitcher ikke, hun klør på og forsøger at holde sammen på stumperne af sin mærkværdige og idiotisk samspilsramte familie, hvor storebror David er flygtet ind i advokatgerningen, og lillesøster Rae en dag pludselig sporløst forsvinder. Amerikanske Lisa Lutz' succes-debut er Raymond Chandler møder Bridget Jones i en herlig krimi-komedie for tomboy-chicks og andre seje kællinger mellem fjorten og firs.