mandag, marts 11, 2013

Jørn Riel - En Antikvarboghandlers Erindringer


Min vurdering: 4/6
Jørn Riel - En Antikvarboghandlers Erindringer
(Læst Marts 2013 - 176 sider. Forlagsnavn: Gyldendal)
Jeg hørte bogen som lydbog på www.netlydbog.dk.
Oplæser: Ole Ilum Hansen

I 36 korte kapitler fortæller antikvarboghandler R. Hansen med håndfast og robust humor om sit 60 år lange liv og sine mange oplevelser med familie, venner og fjender på Vesterbro i København.
Når man hører en lydbog, betyder det selvfølgelig meget at oplæseren er god. Ole I. Hansen der oplæser denne bog er simpelthen intet mindre end fantastisk. Meget levende og medrivende fortællerstil. Bogen tager godt 4 timer at høre, og er en sjov lille sag om. R. Hansen fortæller om sit liv på Vesterbro med et glimt i øjet og tilsat en god portion humor. Jeg tog flere gange mig selv i at side og småfnise foran computeren.
Man hører i korte kapitler om alle de specielle personligheder R. Hansen er stødt på igennem sit liv, og man kommer til at holde af alle disse finurlige personligheder på godt og ondt.
Bogen minder mig forresten meget om bogen Jonas Jonasson - Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt som jeg læste i december og som jeg gav top karakter. Har du ikke hørt en lydbog før, er en af disse 2 bøger et rigtigt godt valg.

Send en kommentar