torsdag, marts 06, 2014

Fredrik Backman - En mand der hedder Ove


Min Vurdering: 5/6
Fredrik Backman - En mand der hedder Ove
(
læst marts 2014)
Serie: -
Forlag: Peoples Press
Sider:  357
Sprog: Dansk

Fredrik Backmans debutroman om den sure ældre mand i nabohuset er en charmerende, skæv og underholdende fortælling, der skaber sit helt eget univers.
 
Hovedpersonen Ole er en sær gammel knark, der hele livet har haft sin egen verdensorden, og gud nåde trøste den der bare træder en smule ved siden af. Man kan på den ene side side ikke lade være med at holde af ham, samtidig med man hovedrystende bander hans særheder langt væk.
 
Jeg elsker bare Frederik Backman`s måde at sætte hovedpersonen Ole`s tanker på skrift. Alene ordvalget i denne bog gjorde at jeg var fuldstændig solgt fra start. Hvor tit læser man en bog hvor ord som "krapyl", "starut", "olm", "kluddermikkel", "vandal" og "umuliusser" bliver brugt i flæng. Herligt.

Udover historiens gode morale, er bogen en rutchebanetue igennem hele følelsesregisteret, og bogen kan være lidt af en selvranssagelse for læseren. En hjerteskærende og samtidig smuk bog.
PS. Tror ikke du kan læse denne bog uden at komme til at tænke på din egen far, onkel, svoger, nabo eller lign. i visse situationer, og det er særdelses underholdende.

onsdag, marts 05, 2014

Ukendt kunstner

Ikke nogen anmeldelse, men et spøjst lille indslag.
 
Her en fin lille bog til alle der mangler ideer til et fritids job.
 
Af forfatteren 673123.

søndag, marts 02, 2014

Jakob Ejersbo - EKSIL

Min vurdering: 4/6
Jakob Ejersbo - EKSIL
(læst Februar 2014)
Serie: 1 bind i Afrika Triologien
Forlag: Gyldendal
Sider:  285
Sprog: Dansk
 
Det var slet ikke planlagt at jeg ville gå igang med denne bog, men efter at have siddet og læst anmeldelsen på bogbrokken fik jeg blod på tanden. Historien som sådan lød spændende, og med et snuptag var jeg igang. De fleste har kender jo nok det med at have en lang liste med "to read" bøger, men ind imellem kan jeg godt lide sådan ganske uventet og kaste mig over en uplanlagt bog.
Jeg blev som mange andre læsere også grebet af historien ret hurtigt, og det var en af de bøger der ikke fik lov at ligge ulæst hen i særlig mange dage. Jeg ved ikke hvordan man skal beskrive Jakob Ejerbo`s skrivestil, men den er sådan meget "råt for usødet, lige ud af landevejen agtig". Det havde jeg lidt svært ved at vende mig til i starten, men som læsningen skred frem, blev jeg mere og mere vild med den. (se eksempel nedenfor). Der vil ikke komme nogle spoilers her, men historien er barsk, og lige på, og vil nok blive siddende på hjernebarken et stykke tid.
 
Lige et surt opstød til sidst. Den bog jeg læste må trykkeriet have lavet enten mandag morgen, eller efter et par fredagsøl. Den var visse steder nærmest umulig at læse da bogstaverne forsvandt ind i midten af bogen. 
 
Eksempel på den noget specielle skrivestil i bogen:
Jeg tog en taxi hjem til Angela, hun var ikke hjemme. Satans. Så tog jeg bussen ud til Christian. Han var sur og gad ikke tale med mig, så jeg tog hjem til skolen. Jeg røg 10 cigaretter inden jeg blev opdaget af vagterne, og blev sendt op til inspektøren. Han gav mig en advarsel. Om aftenen mødes jeg med Stefano på fodboldbanen. Stefano ville kneppe, så jeg skred


lørdag, februar 22, 2014

Jens Vilstrup - TILT

Min vurdering: 4/6
Jens Vilstrup - TILT
(læst Februar 2014)

Serie: -
Forlag:  Lindhardt & Ringhof
Sider:  304
Sprog: Dansk

Lars Edward fra Ringsted tumler rundt i København og prøver at forlige sig med jurastudiet (forældrenes ambition), og forsøger at finde ud af det med pigerne, værtshusene, kammeraterne og storbyen.
Jeg har altid elsket Vilstrups let fordøjelige bøger, og ikke mindst hans humor. Skrivestilen minder mig i høj grad om den i Dennis Jürgensen`s bøger. Let læseligt, og med en god dosis galskab. Særdelses morsomt er alle de tanker Lars Edward gør sig i sin dagligdag, og jeg tog mig selv i at smågrine flere gange når feks. familien kommer på besøg, og når han opdager at hans mor har fået lavet nye silikone bryster.
 
 
 
 
Citat fra bogen: Lars Edward står på sit toilet og tænker "Jeg bruger ligeså meget tid foran det forbandet toiletspejl, som jeg gør på toilettet. Hvad er er det de siger.? Er det ikke noget med at man bruger 1/8 af en levetid på toilettet. Hvis man så bruger lige så lang tid foran sit spejl, og det gør det fleste sgu nok, ja så VUPS der røg lige 1/4 af ens liv, og på hvad. På at skide og glo på sig selv.
Der er ikke noget at sige til at psykologerne og psykiaterne har travlt."

torsdag, februar 20, 2014

World War Z - Max Brooks


Min vurdering: 3/6
Max Brooks - World War Z
(Læst februar 2014)

Serie: -
Forlag: Tellerup
Sider:  441 sider
Sprog: Dansk

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg har været gået i såkaldt "zombie-mode" det sidste stykke tid. Har læst The Walking Dead tegneserien de første 9 bind, og derefter set sæson 2 & 3 af TV serien. Det er også grunden til at det ikke er gået så stærkt med at få anmeldt bøger.
For ligesom at toppe værket af, har jeg nu også læst WWZ.
 
Dybest set er denne bog en række interviews med overlevende og efterladte fra et verdensomspændende zombie udbrud. De forskellige interviews spænder fra begyndelsen af ​​udbruddet, hele vejen til efter at det var under kontrol. Ca. 50 stk ialt. Lad det være sagt med det samme, at jeg har måtte tænke længe over hvilken vurdering jeg ville give denne bog.  
På den ene side er det ekstremt velskrevet og realistisk bog Brooks har skrevet. Beskrivelsen af den nye verdensorden efter apokalysmen er forbløffende. Herunder beskrivelsen af klima, religion og de nye lande må have krævet en masse omtanke og fantasi. Fortællingen om hvordan en række nøglepersoner hver især har overlevet zombie krigen er meget spændende.
 
På den anden side jo mere realistisk og autentisk bogen blev mod slutningen, jo mindre jeg nød jeg at læse den. Det er måske svært at forklare, for selvom bogen er meget fantasifuld blev den måske "for lidt fantasifuld" til sidst. Desuden syntes jeg at 50 små historier blev en anelse for meget til mig.  
 

torsdag, januar 23, 2014

Robert Kirkman - The Walking Dead, bind 1-5

Robert Kirkman -
The Walking Dead bind 1-5.
(Læst Januar 2014)

Serie: Ja (antal bind uvist - 5 på dansk i skrivende stund)
Forlag: Fahrenheit
Sider:  Ca 130sider pr album
Sprog: Dansk

En af de mest populære mainstream tegneserier i skrivende stund må uden tvivl være "The Walking Dead". De fleste kender jo nok serien fra TV, som rent faktisk er baseret på denne tegneserie. Der er dog i TV serien taget en del friheder samt en del ændringer i forhold til
tegneserien, som jeg ikke vil kede jer med her.
 
Jeg elsker en god post apokalyptisk fortælling, både på film og bog. Jeg elsker en god zombie fortælling. Lad mig sige det med det samme, og lad mig slå fast med syvtommersøm, at dette er en af de bedste derude. Historien skildrer ikke kun "hjernedøde zombier" der hærger gaderne. Dette er i den grad historien om de sidste menneskers kamp for at overleve og deres kamp efter en smule normalitet. Det er en barsk og brutal historie om overlevelse ikke bare fysisk men også mentalt.
 
 
Dernæst skal også nævnes et serien der er fuldstændig vandvittigt godt tegnet, og jeg tog flere gang mig selv med et lille halvgrumt smil på læben over de flotte (og barske) illustrationer i hæfterne.
Hvis du kan lide serien på TV, men endnu ikke har læst serien, så er det bare om at komme ned på dit lokale bibliotek og få dem lånt i en fart.
Har idag lige reserveret bind 6-9 fra siden www.bibliotek.dk (disse er dog på engelsk) og kan næsten ikke vente med at komme videre i serien.

mandag, januar 20, 2014

Peer Kaae - Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej

 
Min Vurdering: 3/6
Peer Kaae -
Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej
(læst januar 2014)

Serie: "ja" for bogen "sagen genåbnet" af samme forfatter er faktisk udkommet efter denne.
Forlag: ArtPeople
Sider:  265 sider.
Sprog: Dansk

Dobbeltmordet fra Peter Bangs Vej af Peer Kaae er en opsamling på en årtier gammel mordsag fra det indre Frederiksberg. Forfatteren vender tilbage til sagen om det uopklarede dobbeltmord på Vilhelm og Inger Jacobsen på Peter Bangs Vej i 1948.
I Landsarkivet, på Retsmedicinsk Institut og gennem samtaler med nære forbindelser til sagens nøglepersoner finder han nye og hidtil ukendte oplysninger.
Bogen er noget så sjældent som en dokumanter i bog form. Jeg har set masser af den slags på tv, men at side og være mordefterforsker på sidelinien på denne måde, er nyt og meget interessant for mig. Alle tænkelige og utænkelige emner omkring mordet bliver berørt, og bogen er desuden rigt illustreret med personer og ting der har med efterforskningen at gøre.

Desværre er det dog ikke alt ved denne efterforskning jeg finder lige interessant, og det kan godt gøre bogen lidt tung i visse passager. Jeg skylder også at sige her til sidst, at mordet aldrig blev opklaret, så hvis man forventer en såkaldt "happy ending" skal man finde sig en anden bog.
 
Er du blevet nysgerrig, kan du læse meget mere om sagen HER.


fredag, januar 17, 2014

Trudi Canavan - Magikerens Lærling bind 1-2-3


Min Vurdering: 3/6
Trudi Canavan -
Magikerens Lærling bind 1-2-3
(læst December 2013 & Januar 2014)

Serie: Ja - 3 bind. Forhistorie til "De Sorte Troldmænd"
Forlag: Tellerup
Sider:  Bog1: 302s. Bog2: 246s. Bog3: 250s.
Sprog: Dansk

Da juledagene nærmede sig med dertil hørende afslapning og hygge, tænkte jeg at de ville være et glimrende tidspunkt at kaste sig ud i dette værk. 3 bøger som havde stået på reolen siden i sommers, og jeg må sige at forventningerne var pænt høje. Desværre blev disse forventninger dog ikke helt indfriet.
Dette er egentlig en klassisk fortælling om "det onde vs. det gode". Desværre er de gode bare hele tiden et skridt foran.
Jeg nød bøgerne, men jeg ønskede lidt mere af fortællingen. Der var et væld af potentielt interessante karakterer, og alligevel havde jeg svært ved enten at holde specielt meget af nogen af dem, samt ej heller hade "de onde". Det er som om det aldrig rigtig bliver spændende, og sad mange gange med en fornemmelse af at "nu må der snart ske noget". Canavan er en god fortæller med en let læselig stil, men ender alligevel efterladt med en lidt flad mavefornemmelse.
Som man kan se nedenfor på bloggen, har jeg lige købt "de Sorte Troldmænd" triologien. Den har fået lidt bedre anmeldelser, og den glæder jeg mig til at komme igang med. Nu skal jeg dog lige have et afbræk, og regner med at gå i "zombie mode" i mit næste bogvalg.

torsdag, januar 16, 2014

Nye bøger på boghylden

Efter en vel overstået jul og nytår er det blevet til et par nyerhvervelser på bogfronten.
Har denne gang købt Trudi Canavan bøgerne "De Sorte Troldmænd" Triologien på CDON.com da de tilbød -70% rabat i forhold til hvad de kostede på Forlaget Tellerup`s hjemmeside.
Húrins børn af J. R. R. Tolkien blev købt i boghandelen, og Det Syvende Barn af Erik Valeur blev købt i Netto til kun 99kr. Alle bøgerne er i hardback.

Hurins børn af J. R. R. Tolkien
Vi befinder os tusinder af år før begivenhederne i Ringenes Herre.Verden er ung, og mennsket er lige vågnet til en tilsyneladende evig krig mellem de højerestående elverfolk og den onde fyrste Morgoth. Húrins folk har valgt elverfolkets side, og er efterhånden blevet dem en vigtig allieret.
Men i et kæmpemæssigt slag bliver elvernes hære knust af Morgoths horder, Húrin bliver taget til fange, og mørket sænker sig over verden.
En flot udgave med kort i omslaget, og messer flotte illustrationer i bogen.



Det syvende barn af Erik Valeur
(Vinderen af glasnøglen 2012 og debutantprisen)
En gådefuld, sjælfuld og spændende roman om syv adoptivbørn, der er viklet ind i et spind af løgne og fortielser. Omdrejningspunktet er syv børn, der alle er uvidende om, at de som små blev bortadopteret. En kvinde dør og et mystisk brev dukker op. Et af børnene bærer på en hemmelighed, som måske har forbindelse til børnehjemmet






Troldmandsklavet af Trudi Canavan 
Sonea er en pige fra slumkvarteret, en helt almindelig gadetøs –
lige indtil hun ved et tilfælde opdager at hun har magiske evner, som fører til at hun bliver taget til fange af de sorte troldmænd.
Men enkelte sorte troldmænd ønsker at ødelægge Soneas optagelse i troldmandslavet på den værst tænkelige måde. Sonea føler sig udskudt og ensom og savner slumkvarteret, men ingen tør sende hende tilbage …




Novicen af Trudi Canavan
Sonea er blevet optaget som førsteårsnovice på troldmandsakademiet, og havde hun tidligere følt sig anderledes og ildeset, er det intet mod hvad hun
nu må stå model til af hån og nederdrægtigheder.
Samtidig fjernes et af hendes få sikre holdepunkter, da Dannyl må sejle rundt til de omkringliggende lande for at varetage sin stilling som viceambassadør.
Sonea føler sig snart meget alene med kun Rothen at kunne gå til. Regin, en adelig kyralier, får snart vendt hele klassen mod hende.



Højmagien af Trudi Canavan
Sonea får nogle bøger af Akkarin, som med ét gør op med alt hvad hun hidtil har lært, og hun konfronteres af nye spørgsmål: Er den sorte magi gennemført ond? Og er troldmandsakademiet i virkeligheden så sikkert som alle tror?
Sonea står pludselig over for mange nye og svære valg - valg der kan afgøre hendes fremtid inden for troldmandslavet for altid ...

fredag, december 13, 2013

Karsten Bidstrup - Et andet Afrika

Min Vurdering: 5/6
Karsten Bidstrup - Et andet Afrika
(læst December 2013)

Serie: -
Forlag: Aschhoug
Sider: 215
Sprog: Dansk

Jubiiii, endelig igang med at læse igen, hvor er det skønt. Jeg var egentlig gået igang med Kadavermarch af Dennis Jürgensen, men til min egen helt store overraskelse fangede bogen mig slet ikke. Er ellers ret stor fan af "zombie universet" på film og sådan, men min første zombie bog blev en fuser, og jeg lagde den fra mig godt 1/4 del inde, øv.

Tilfældet ville dog, at jeg ved et middagsselskab for ganske nyligt fik stukket denne bog af Karsten Bidstrup i hånden af en kammerat. Da jeg altid har elsket at læse rejsebeskrivelser, lå den jo lige til højrebenet efter zombiefuseren.! Bogen fortæller egentlig om hele 2 forskellige MC rejser igennem det mørke kontinent, og jeg må indrømme at jeg var allerede solgt og følte mig som bagsædepassager fra side 10 og frem til bogens slutning. Sikke et eventyr, og sikke nogle oplevelser. En ting er at forfatteren gør noget som kun få er forundt (eller slet ikke tør), men toppet af med levende beskrivelser, god humor og en masse gode billeder i bogen (taget af forfatteren selv). Bogen fortæller om Afrika på godt og på ondt, på venskaber der ikke holder til den lange rejse, og familien hjemme i DK.
Ønsker du dig til varmere himmelstrøg her i vinterkulden, men har du ikke råd til at tage af sted, så kan denne bog få dig til at føle dig lidt der hen af.