 |
| Min vurdering 3/6 |
(Læst december/januar 2012-13 - 709 sider. Forlaget Samleren)
I denne bog finder Ayla, der blev opdraget af Hulebjørnens Klan, og fandt kærligheden i Hestenes Dal, sit eget folk Mammutjægerne.
Ligesom de andre bøger i serien, nød jeg denne bog, men ville ikke vurdere den på samme højde som de 2 første bøger i serien. Forfatteren bruger en masse sider "i hovedet" på sine karakterer, som går gennem deres tanker og inderste forviringer. Mens jeg kan lide en vis mængde af dette, syntes jeg at Jean M. Auel tager det en lille smule for langt. Det bliver lidt for trivielt at Ayla tilbringer side efter side gående rundt i cirkler og grublede over, om Jondalar elsker hende, eller om han ikke elsker hende, etc. Desuden syntes jeg at når man når sexscene nummer 10 i bogen, er man også ved at være lidt træt af de "MEGET" beskrivende scener.
Ikke desto mindre vil jeg læse de andre bøger i serien en dag - de vil sandsynligvis nødt til at vente et år eller to. Nu er tiden inde til at gå igen med bogchallence 2013
1 kommentar:
Jeg har også læst mammutjægerne, men venter lidt med at gå igang med den næste. Er vild med hendes måde at beskrive verdenen og tankegangen i den tid, men fik også lige lidt for meget af det der 'katten om den varme grød' i mammutjægerne, som du også beskriver. Men glæder mig dog til at læse den næste engang :)
Send en kommentar