I sommeren 2010 tog en blandet flok til USA. Morten og hans venner Martin, Dan & Camilla. Morten`s brødre Michael & Kasper, samt vores forældre Tinny & Leo. Dette er Tinny`s dagbog fra vores tur "over there". God fornøjelse.
Bemærk: Videoklip fra turen findes i bunden af siden
Deltagerene på turen til USA:
 |
Morten
|
 |
Kasper
|
 |
Michael
|
 |
Tinny & Leo
|
 |
Martin &
Camilla
|
 |
Dan
|
|
Forfatter: Tinny
|
Så er vi klar til vores 2.rejse rundt i USA. Det lyder da vist ret blæret ik´ !!!
Jeg vågnede før vækkeuret ringede kl.7.00, sjovt at man altid gør det når man ikke skal på arbejdet. Vi skulle nå et fly/delta Airlines, med afgang kl. 14.20 terminal 2 fra Kastrup og ankomst John F. Kennedy kl. 16.45 lokal amerikatid (der er 6 timers forskel dvs. danmarktid = kl. 22.45.) Vores vaskemaskine havde været på overarbejde et par dage i forvejen, så alt ynglingstøjet var først tørt lige præcis på afrejsedagen, vi fik så alle 3 pakket vores kufferter i løbet af formiddagen. Vi havde fået kørelejlighed til lufthavnen, Camillas mor og bror var så søde at transporterer os alle 7 og vores mange kufferter til Kastrup. Sjovt at se at ”de 2 gamle” havde de mindste, (men meget tunge)kufferter. Vi mødtes med Michael i terminal 2, fik med noget besvær chekket ind og nåede så lige at få købt cigaretter og cognac til moren og drikke en meget hurtig øl, inden vi skulle ud til gaten.
Stort chok, da vi det lille gamle slidte fly som skulle transportere os tværs over Atlanten. Vi måtte lige chekke om sådan en lille flyvemaskine havde brændstof nok til den lange flyvetur, men den var ifølge brocuren, altså god nok….
Der var plads til 174 passager, ingen plads til benene og værst af alt - der var ikke fjensyn/computerskærm på sæderne så det ville blive en rigtig lang 8 timer og 12 minutters flyvetur til staterne. Det gik så alligevel nogenlunde, maden smagte godt, ” de 2 gamle” fik de nyindkøbte støttestrømper på og fandt så stille og roligt ud af, at man kunne få andet end gratis sodavand, der var skam også gratis øl og papvin skøønnttt…
Det var lidt af en krig at komme ud gennem tolden – en hel masse mennesker som bare alle sammen ville først ud - og mærkelig nok i et land som ellers elsker at spærre alt af – der var ikke en eneste afspærring dvs. ingen uden for Danmarks grænser havde derfor nogen ide om hvad køkultur egentlig er….Vi var alle sammen lidt flade og det var rigtig dejlig varmt at komme udenfor, pyhaa ca. 31 grader, vi gad derfor ikke taget toget ind til New York City. Der kom en chauffør forbi og spurgte om vi havde brug for en vogn, det havde vi, så havde han vognen – EN KÆMPESTOR HVID LIMOSINE hvor vi alle 8 og vores kufferter kunne være i…… jubiiii…fed start på ferien. I New-York bruger de limosiner til taxikørsel, dvs. det er ikke meget dyrere at køre i limosine, han skulle have 120 dollars for turen ind til city så vi slog til. Der kommer så told og skat på, så turen til vores hotel kostede ca. 171 dollars. 
Det tog så næsten 2 timer at komme igennem New Yorks myldertrafik og ind til vores hotel Travel IN hvor vi også boede sidste gang. Der er nemlig svimmingpool på hotellet og det ligger ca. 15 minutters gang fra Times Square. Fedt at komme anstigende i en stor limosine, der var dømt lidt filmstjerne, da jeg prøvede at stige sådant lidt Hollywoodagtigt ud. Vi fik tildelt 4 dobbeltværelser, havde kun bestilt 2…..4 på hvert værelse, men vi fik lov at beholde dem, forhåbentlig uden ekstra regning… så nu ligger vi alle sammen og breder os i hver sin kæmpe Queen-bed.( Det må være noget med limosineankomsten.) Nu var vi alle rigtig trætte, men også lidt sultne, så vi fandt et madsted og fik fyldt de slunke maver op med lidt junk-food, lidt underligt at være aftensmadsulten når kl. er ca. 3 om natten i vores kroppe, men altså kun ca. 21.00 USA tid. Vi fik spist og væltede så hver til sit. Da jeg sidst kikkede på uret, var den ca. 4 om natten dansk tid. Morten har det desværre stadig rigtig skidt med hans hjerte. Har dog været ved lægen i går - og fået af vide at han godt måtte tage af sted, så nu håber vi bare på at han snart bliver helt frisk.
Det tog så næsten 2 timer at komme igennem New Yorks myldertrafik og ind til vores hotel Travel IN hvor vi også boede sidste gang. Der er nemlig svimmingpool på hotellet og det ligger ca. 15 minutters gang fra Times Square. Fedt at komme anstigende i en stor limosine, der var dømt lidt filmstjerne, da jeg prøvede at stige sådant lidt Hollywoodagtigt ud. Vi fik tildelt 4 dobbeltværelser, havde kun bestilt 2…..4 på hvert værelse, men vi fik lov at beholde dem, forhåbentlig uden ekstra regning… så nu ligger vi alle sammen og breder os i hver sin kæmpe Queen-bed.( Det må være noget med limosineankomsten.) Nu var vi alle rigtig trætte, men også lidt sultne, så vi fandt et madsted og fik fyldt de slunke maver op med lidt junk-food, lidt underligt at være aftensmadsulten når kl. er ca. 3 om natten i vores kroppe, men altså kun ca. 21.00 USA tid. Vi fik spist og væltede så hver til sit. Da jeg sidst kikkede på uret, var den ca. 4 om natten dansk tid. Morten har det desværre stadig rigtig skidt med hans hjerte. Har dog været ved lægen i går - og fået af vide at han godt måtte tage af sted, så nu håber vi bare på at han snart bliver helt frisk. 5.8.2010 - New York
Vi vågnede alle sammen tidligt på vores 1. dag i New York. Jeg havde været vågen flere gange i løbet af natten, havde helt glemt hvor meget alt det air-condition larmer rundt omkring os. Jeg tændte for fjernsynet for at se nyheder, kikkede ud af vinduet og så – at det regnede.
Hvad!!!!!…
Blev dog ”beroliget” af vejrudsigten som lovede voldsomme tordenbyger i løbet af dagen…der gik dog ikke ret lang tid før solen tittede frem og vejret så rigtig nydeligt ud. Vi fandt et nyt sted morgenkaffested, Dunkin´ Donuts hvor vi kl. ca. 8.00 sad midt i al morgentrafiklarmen og nød en god kop kaffe og en bagels.
Vi havde aftalt at mødes ved vores dejlige udendørs swimmingpool på 3 etage, i løbet af formiddagen, vi fik en velfortjent morgendukkert og så af sted til dagens oplevelser.
Morten har det stadigvæk rigtig skidt, den lange rejsedag i går har tappet ham for kræfter,så han blev hjemme på hotellet, forsynet med blade,computer, guf, frugt osv.
Kasper og Michael ville en tur til Museum of Natural History og vi andre: Leo, Tinny, Martin, Camilla og Dan havde besluttet at vi ville på New York Sightseeing. Vi gik ned til Times Square hvor vi havde set der var masser af røde busser. Vi fik købt en 2 dages billet til 54 dollars pr. næse -og så op i bussen. Vi valgte på dag 1 at tage bussen til Downtown. Turen forventes at tage mellem 2 – 2 1/2 time og der er 21stop, hvor man så ellers bare kan hoppe af og på. Vi skulle bla. se Macy´s – bliv bare misundelig lillesøster, Empire State Building, Greenwich Village,Soho,Chinatown/Little Italy, Wold Trade center Site,Waldorf =Atoria Hotel, Rockefeller Center osv. 
Men hold da op hvor er der mange biler, busser, lastvogne, taxier og mennesker i New York, så da vi i bagende varme (det med tordenbygerne kom heldigvis ikke til at holde stik) -uden solcreme og vand - havde kørt rundt en times tid, var vi alle blevet rigtig øltørstige, så vi røg af bussen ved Wold Trade center.
Men hold da op hvor er der mange biler, busser, lastvogne, taxier og mennesker i New York, så da vi i bagende varme (det med tordenbygerne kom heldigvis ikke til at holde stik) -uden solcreme og vand - havde kørt rundt en times tid, var vi alle blevet rigtig øltørstige, så vi røg af bussen ved Wold Trade center.
Wold Trade Center er, en kæmpestor byggeplads, men det der skal bygges, ser rigtig pænt ud. Noget med et stort firkantet hul med ”vandfald” hele vejen rundt, flankeret af et par meget- meget høje slanke bygninger.
Vi fandt havnen og aahhhh… en dejlig stor iskold fadøl til alle. Der sad vi så i skyggen og nød udsigten til Statue of Liberty. Op på bussen igen - og hoppede så af ved Rockefeller Center, da vi så at der lå en kæmpe togstation i nærheden og vi skulle have billetter til vores togtur til Washington DC på lørdag. Men øv, det var slet ikke der, så på´en igen og fandt så endelig –efter en lang og varm gåtur pyyhhaaa…den rigtige station hvor Amtrack togende til Washington kører fra…- og lillesøster - Macy´s lå skråt overfor….men igen stort chok..det kostede over 100 dollars pr. næse for en togtur på ca. 3 1/2 time. Så vi blev nærige og må så finde en anden måde at komme til Washington på. Tøserne og Dan ville i Macy´s, så Leo og Martin fik travlt med at komme hjem til hotellet, jeg har på fornemmelsen at det var udsigten til en kold øl som trak. Tinny og Camilla fandt hurtigt 5 etage, som er = sko etagen. Camilla fandt et par rigtig søde sko, mens jeg ingenting fandt øøvv…men jeg tager det nu helt roligt, der er jo masser af tid endnu til skokik og køb. Vi blev selvfølgelig forsinket, havde aftalt at mødes ved swimmingpoolen kl. 19.00, blev tilgivet og så ellers i bad, vi var nemlig blevet helt ”sorte” af smog efter de mange timers bus og gåture i New Yorks gader.
Camilla har jo fødselsdag i dag dansk tid og i morgen USA tid. ( dvs. er faktisk lige nu 6 timer yngre - og det kan ses…)
Aftensmaden skulle indtages på Hooters, – det havde drengene helt og aldeles bestemt. Kunne en sådan forretning gå i Dk, jeg tror det næppe. Høj musik, beskidte Wc´er, dårlig og fed, fedtet indsmurt junkfood adrrr…men pigerne var da søde ,smilende og yndige..okay så, - de havde små stramme shorts på ,havde små stramme numseballer og enkelte havde da store bryster i de små bitte stramme bluser. Camilla fik sunget fødselsdagssang af Hooters pigerne, (der var vist nogle som blev misundelige!!!!!). Drengene var vist helt tilfredse med både maden og det andet. Vi afsluttede en dejlig dag og aften med at gå hjem til hotellet og fik set hele Times Square med alt hvad det indebærer af kæmpelysreklamer, masser af larm og masser af mennesker. En lille del af Times Square er dog blevet lavet om til gågade og der var sandelig også en rigtig cykelsti, så noget har de altså lært af os danskere.
Vi faldt omkuld med meget ømme og trætte ben ved ca. 1 tiden på vores 1. dag i USA.
6.8.2010 - New York
"I dag er det Camilla´s fødselsdag, hurra –hurra-hurra….."
Vi vågnede igen ret tidligt og fandt hurtigt ud af,- med meget ømme og stive ben. Ikke noget med at pive - ud af sengen og hen på morgenkaffestedet. Igen en dejlig larmende kop morgenkaffe. Morten har det stadig skidt, bliver ved med at have meget ondt, lige så snart han bevæger sig den mindste smule så Tinny, Leo og Morten besluttede at tilbringe nogle afslappende timer ved poolen, så Morten kunne samle kræfter til eftermiddagens 2. News York Sightseeing bustur til Up Town, hvor han bare ville med. (det passede også rigtig fint til mine og Leo`s trætte og ømme ben). Vejret er. skønt her i New York, rigtig dejligt varmt. Der blæser heldigvis en frisk vind, så der er meget behageligt i skyggen.(Vi talte med en fra hotellet i går, som fortalte at der kun var 2 hoteller på Manhatten som havde udendørs swimmingpool, så tak til My Planet som fandt det hotel til os sidste gang vi var af sted. )
Michael, Kasper, fødselsdagsbarnet,Camilla, Martin og Dan ville i Macy´s, det kunne jo være der et eller andet man blev nødt til at købe. Vi aftalte at mødes ved poolen hvor der skulle tages hul på eftermiddagens oplevelser. Michael og Kasper havde lejet et par cykler, og ja – de havde til mo´rens store overraskelse og glæde også huske cykelhjelme, -skønt med sådan et par knægte. De ville cykle rundt om kring Lower Manhattan, finanskvarteret, havnen osv.
Da vi havde ventet rigtig længe ved poolen på fødselsdagsbarnet, Martin og Dan gad vi ikke vente mere og fik fat på en Taxi. Vi havde aftalt med Morten, at tage en Taxi hen til Sight seeing busserne, så han ikke skulle bevæge sig mere end højst nødvendigt – og hvad sker der så !!!!…vi ser ud af Taxi én, at de er på vej hjem til hotellet. Fik stoppet Taxién og sendt Leo af sted efter de manglende 3 til eftermiddagens bustur. (Vi har endnu ikke fået købt taletidskort til de 2 mobiltelefoner vi skal bruge så vi ikke bliver væk for hinanden …..) Martin havde ikke lyst til at tage af sted, så Morten kunne så overtage hans busbillet. Vi havde benyttet ventetiden til at få købt billet til Morten. Så startede ræset, for Morten havde købt en billet til 54 dollars og ville da gerne have de dollars retur. Det lykkedes med meget møje og besvær, en helt masse renderi, som vi jo netop ville have undgået. Det var en rigtig dejlig bustur hvor vi fik set bla. Lincoln Center, Upper West side, Cathedral of st.John the Divine, Riverside Church, Apollo Theater, kørte igennem Harlem, Guggenheim. Det var den sidste bus vi var kommet med, så vi hoppede først af da vi kom til Metropolitan Museum of Art ved Central Park. Camilla havde ikke været i Central Park før, så den ville fødselsdagsbarnet altså se. Hold da op hvor var der skønt i Central Park. Temperaturen var perfekt i skyggen, vi kunne høre fuglene synge og fandt den sø, som man altid ser i fjernsynet.(den hvor både børn og voksne fornøjer sig med at styre fjenstyrede sejlbåde omkring i søen). Vi fik et lille pitstop, hvor vi bare sad og nød stilheden og den dejlige stemning der er i Central Park. Vi havde igen aftalt at skulle mødes med de andre ved poolen kl. 19.00, så vi fik pludselig travlt med at komme hjem. Fik fat på et par gutter som kunne cykle os ud af Central Park. Det kostede 25 dollars pr. cykel og turen tog ca. 5 minutter, men så fik vi også prøvet det. Vi var i tidsnød og Morten var træt, så - igen ind i en Taxi, som trillede meget stille og roligt ned af fifth Avenue. (Vi var vist lige kommet ud i en rigtig slem myldertid). Nu var vi presset, især, da chaufføren ved Times Square, kunne fortælle at det ville tage rigtig lang tid at komme videre. Vi hoppede ud af Taxién og af sted til hotellet. Vi havde planlagt en lille fødselsdagsoverraskelse til Camilla, så Morten og Dan fik hende hjem til hotellet og Leo og jeg fik købt den skønneste amerikanske HAPPY BIRTHDAY fødselsdagsislagkage vi havde spottet i Dunkin´ Donuts. Og ja, det blev en rigtig surprise vi gav vores fødselsdagsbarn. Martin havde, mens vi var på bustur, været i Macy´s og købt romantiske kvindegaver til sin elskede, så vi blev altså helt snøft…..Vi havde snakket om at afslutte vores New York tur med at gå aftentur over Brooklyn bridge og se skyline. Det ville da være en super romantisk måde at afslutte vores 2 skønne dage i New York. Michael og Kasper gad ikke at tage med, de ville selv små hygge sig lidt. 
Vi ville dog lige spise først og fandt et sted i nærheden af vores hotel. Det var et rigtig hyggeligt sted. Vi fik rigtig menneskemad, bøffer, svinekotelet, dejlig rødvin og øl. Det var så bare det eneste vi ikke skulle have gjort……vi blev alle sammen bare så trætte – så trætte….Dan prøvede ellers at få os andre overtalt, men vi afsluttede aftenen på et meget larmende Irsk ølsted hvor Morten gav en omgang, nu da han havde sparet busbilletten.
Vi ville dog lige spise først og fandt et sted i nærheden af vores hotel. Det var et rigtig hyggeligt sted. Vi fik rigtig menneskemad, bøffer, svinekotelet, dejlig rødvin og øl. Det var så bare det eneste vi ikke skulle have gjort……vi blev alle sammen bare så trætte – så trætte….Dan prøvede ellers at få os andre overtalt, men vi afsluttede aftenen på et meget larmende Irsk ølsted hvor Morten gav en omgang, nu da han havde sparet busbilletten.
Stort grin, da han fandt ud af at det kostede ham 50 dollars, ja ja – sådan er livet så uretfærdigt.
Ja, det var så slut på vores oplevelser i New York. Vi tog hurtigmåden og fik set en hel masse New York på bare 2 dage, men et´ er helt sikkert, vi skal tilbage til New York- fed, fed by som man bliver mere og mere vild med. Jeg faldt nærmest omkuld i sengen -og sov inden jeg ramte hovedpuden på vores sidste dag i New York.
Vi tager til Washington i morgen. Valget blev med Greyhound bus. Det koster 37 dollars pr næse og turen tager ca. 4 ½ time.
7.8.2010 - Washington D.C.
I dag skal vi videre til Washington, så det er egentlig ikke så slemt at skulle sige farvel til New York. Vi skulle nå bussen kl. 13.00 så det passede rigtig fint med at vi skulle chekke ud af hotellet kl. 12.00. Vi fik pakket vores kufferter, det tog ca. 5 minutter og dasede så ellers lidt ved poolen. Busstationen lå heldigvis lige i nærheden af vores hotel. Vi fandt ud af at det var en KÆMPE busstation. Der var over 400 gate´s og vi skulle til gate nr. 71. Der kom en stor neger og tilbød sin hjælp til at finde Greyhound/Peter Pan bussen til Washington D C. Det er så åbenbart ikke populært og sige ja tak til det, for stille og roligt dukkede der 2 betjente op og bad ham om at forsvinde. Fortalte os at der var mange hustlere på stationen og de var uønsket. Vi havde dog ikke givet ham nogen penge, så han blev pænt fulgt væk. Vi var dog nået til gate 71 og stillede så op i køen. Der gik dog ikke lang tid før vores gode ven kom tilbage og bad om penge for sin tjeneste. Han fik vist et par dollars. Sjovt nok var der 2 unge fyre fra Danmark lige bag ved os i køen, de var også på rundtur og fik så lige anbefalet det dejlige hostel/Ford Maison som vi boede på i San –Francisco. 
Ombord i bussen, hvor vi lige forinden vist blev ”hustlet” for 30 dollars af en sort bagagemand, som fortalte os at kufferne skulle have været vejet og vi havde 3 meget tunge kufferter med, som ville have kostet 20 dollars stykket i overvægt !!!!! - Okay vi hoppede på den, hellere det end vores 8 kufferter var blevet ” efterladt ” på en kæmpebusstation i New York.
Det var en dejlig bustur. Morten fik slappet rigtig godt af, fik sat sig rigtig godt til rette og havde så næsten 5 timer uden smerter. (Hvor er det dog synd at han bliver ved med at have så ondt, det ødelægger virkelig turen for Morten, han sover af H til om natten og kan næsten ingenting foretage sig om dagen uden det gør ondt. Bare det nu snart vil gå væk, har varet 14 dage denne gang).
Vi ”landede” i Washington ved ca. 18-tiden og fandt ud af vores hotel Holiday In lå ca 20 minutters Taxikørsel fra busstationen. Drengene fik fat på et par taxiér dvs.1 rigtig Taxi og en kammerat som fik vores kufferter op på ladet og 4 af os i sin bil. Fed-fed ny stor amerikanerbil, så vi beklagede os ikke. Sikken en underlig fornemmelse at blive kørt igennem Washington. Næsten ingen trafik og næsten ingen mennesker….. Masser af kæmpekæmpestore Departsments og INGEN skyskrabere. Vores chauffør kunne fortælle os at det var fordi det var lørdag og folk havde fri fra arbejdet. Der er ingen beboelses kvarter i det område. Om hverdagen er der ca. 3 millioner forretningsfolk i de kæmpestore forretningskvarterer. Han fortalte også at der i Washington ikke var nogle bygninger der måtte være højere end Washington Monument / = den høje obelisk.
Det kostede ca. 70 dollar at køre i Taxi til vores hotel. Vi syntes at det var dyrt, men det kan jo være at det koster mere at køre i Taxi i Washington end i New York. Det finder vi jo nok ud af. (ellers er vi da blevet hustlet et par gange i løbet af 1 dag ).
Hold da ferie et lækkert hotel. Det ligger lige i ”smørhullet” hvor alt det vi skal se ligger. Masser af museer, memorials og det bedste af det hele – det er GRATIS at gå på næsten alle museer i Washington. Vi fik vores værelser -og denne gang 4 stk. på hvert værelse. Vi fik værelser lige ved siden af hinanden og kan åbne dørene imellem værelserne så nu er vi alle 8 samlet på meget lidt plads når der også skal være plads til kufferter, computere, tøj, sko osv. Værelserne er super –duper, stor fladskærm så jeg kommer da til at sove trygt og godt ( føles ligesom hjemme at falde i søvn foran ”flimmeren” med fjernbetjeningen i hånden).
Der er også swimmingpool på taget på dette hotel, hvor heldige kan vi være. Poolen ligger på 9. etage med udsigt til U.S. Capitol Hill. Hvor heldige kan vi være…. Vi gad ikke rigtigt noget, så vi blev på hotellet og bare slappede af. Leo og mig tog et par fritimer, fik noget vin i ”rygehaven” fandt hotellets Bistro, fik mere vin og en dejlig portion suppe. Vi blev så glædeligt overrasket da vi kom tilbage til værelset. Vores dejlige rejsekammerater havde sørget for at køleskabene var fyldt med kolde øl og champagne (og endda husket at købe chips til mig). Alt var lukket omkring os, men hvad gør en flok tørstige unge mennesker, - får fat på en Taxi, finder et åbent supermarked, får taxien til at vente – og slipper så for at slæbe de tunge poser hjem. Vi fik åbnet champagnen og spillet et par Uno-spil. Reglerne i Uno-spil indtil videre, det koster 7 ekstra kort at snyde (et vink til Kasper og Morten) og vinderen af hvert spil får en ¼ dollar af de andre medspillere.
Vi var alle sammen rigtig trætte så vi faldt omkuld i vores super dejlige senge omkring midnat.
8.8.2010 - Washington D.C.
Jeg vågnede tidligt på vores 1. dag i Washington. Vi har et køleskab som bare har den mest mærkelige lyd jeg nogensinde har hørt – og den- har jeg så hørt på det meste af natten…..(stikket bliver hevet ud i nat). Jeg havde set der var kaffemaskine på værelset så jeg ville for en gang skyld overraske Leo med morgenkaffe på sengen..Føj for Putgarten, - jeg havde lige glemt hvor dårlig den kaffe er, der ligger på hotelværelserne. (Vi har heldigvis vores ynglingskaffe Café Noir med hjemmefra) Leo røg i Star Bucks og vi startede så forfra med Okay kaffe og en engelsk?muffin burger til morgenmad. Der stod jeg så af, men Leo spiste sin med velbehag. Jeg tror Leo er ved at lære at spise ”udenlandskmad”.
Vi vil se lidt forskelligt i dag. Leo og jeg vil fra vores hotel (som ligger ca. i midten af The Mall til Lincoln Memorial). Vores rejsekammerater vil se The Mall på Segway´s (det er de der underlige voksenløbehjul med motor), -det´ tør jeg sgu´ ikke, så Leo og mig tager turen på gå-ben. Morten syntes at han kan mærke lidt fremgang..jubiii…så han er med på Segway´s turen. The Mall er det område hvor alle museer og memorials i Washington er samlet. Et kæmpestort område som strækker sig fra U.S. Capitol Hill til Lincoln Momorial (det område man altid ser på film fra Washinton -og i Forrest Gump, der hvor han genfinder sin elskede igen, snøft….)Der er meget varmt i Washington ca. 32 grader pyyyyy…så vi forsyner os med masser af koldt vand og så af sted. Vi tog det MEGET stille og roligt mens vi traskede langs The Mall. Holdt en hel masse VAND-pitstop. ( Leo ville hellere have en øl, men det sælger de åbenbart ikke langs The Mall – så ved I det). Stille og roligt nærmede vi os Washington Monument og tænk, jeg fik simpelthen kuldegysninger af bare…jeg ved ikke hvad da vi pludselig bare stod der midt i det jeg indtil nu kun har set i fjernsynet. Stort øjeblik – og hvad sker der så…en lille gråhåret, halvtyk kvinde i gul kjole maser sig ind på alle billeder der bliver taget af : Washington Monument - WW 11 Memorial – Lincoln Memorial, den med statuen af Lincoln, Vietnam veterans memorial og hvad hun ellers kan snige sig ind på, men som jeg siger til Leo ” Hvis vi ikke er med på billederne, så kan vi da ligeså godt købe et postkort” IK´…..
Vi bruger 4 meget- meget varme timer på at få set det vi så lige orker at se i dag. Trasker mere og mere stivbenet hjem til hotellet, men udsigten til en iskold øl fra baren lokker. Finder så ud af at vi da helt glemte at se The White House, det må vente i morgen.
Vi mødes så alle kl.ca. 18.00 i rygehaven og finder ud af, at vi da skal spise i Georgetown som ligger ca. 6 km. fra vores hotel. Igen have fat i et par Taxi ér og af sted. Sikken en hyggelig lidt Western agtig lille by. Priserne var så ikke Western agtige, vi fandt en rigtig hyggelig ” Italiensk restaurant” hvor jeg fik den bedste pizza jeg længe har smagt. Det kostede så også ca. 300 dollars for os alle 8 med tax´s og drikkepenge. ( Man glemmer lige at i USA er tax´s ikke incl. i det priser der står på menukortet, så alt bliver lige pludselig meget dyrere og når vi så er 8 – er der lige 18% drikkepenge oven i regningen, såååå…. – der er vist dømt Mc. Donalds i morgen. Vi trasker lige hovedgaden igennem på ca. 20 minutter og så ind på en rigtig hyggelige bar Uno-et eller andet hvor vi får drinks, øl og selvfølgelig et par spil Uno.
Sender en delegation til et supermarked for at købe øl og vin, men bliver slemt skuffet, CVS super markederne sælger ikke øl og vin….surt. Nå, men hjem i Taxi og aaahhhh.sengen er i sigte - hvor er vi trætte. Jeg vil dog lige skylle den gule kjole op og undrer mig over den overhovedet ikke bliver ren !!!!! finder så ud af jeg har i farten har fået fat i ferieposen med sukker i stedet for ferieposen med sæbe, så er man sgu´træt.
Ud med stikket til køleskabet, slukket for air-con og ………..snork.
9.8.2010 - Washington D.C.
I dag vågnede de fleste af os først ved 8.30-tiden, så vi må ha´ trængt til en god nattesøvn. Det havde så også været en dejligt fredelig nat uden mærkelige lyde fra et køleskab. Vi vågnede op til den varmeste dag i august måned de sidste 8 år ca. 35-37 grader. Vi fik en dejlig kop rigtig kaffe og Leo nappede lige en Mc Donalds burger til morgenmad øøhhhh…
Vi fandt så også hurtigt ud af, at det -var en rigtig-rigtig varm dag, så vi besluttede at det måtte blive en museumsdag. Der er jo rigtig dejligt aircondition koldt,(det troede jeg aldrig jeg ville sige). Morten er heldigvis ved at få det meget bedre, så nu er han begyndt at få sit dejlige glade ansigt på igen jubii…
Vi startede på Air & Space Museum. Vi gik rundt i ca. 1 time og kikkede på masser af fly og rumskibe. Meget spændende udstilling hvor vi sagtens kunne have brugt meget mere tid, men vi skulle videre. Vi nåede da også lige et hurtigt besøg på National Museum of Natural History og smuttede så også lige ind på National Museum Of American History, så gad vi ikke flere museumsbesøg, selvom det var dejligt koldt. Nu skulle vi finde The White House. Det lykkedes og vi fik et par fine billeder af ”huset”. Hjem på hotellet hvor en kold øl igen lokkede, op på værelset, skrive lidt på dagbogen. Vi gad ikke at skulle ud og spise, så det blev Mc. Donals mad. Vi manglede dog lige en´ ting til vi lige skulle se, nemlig U.S Capitol, der hvor senatet holder til. Vi ventede til det blev mørkt, så traskede, Dan, Morten, Michael, Kasper, mig og Leo af sted på en rask lille aftentur. Det var rigtig flot at se, så det var en rigtig god måde at tage afsked med Washington på. Vi flyver til Salt Lake City i morgen, skal også have bilerne fra i morgen, finder så ud af hvor langt vi gider at køre mod Yellowstone.
Nu gider jeg heller ikke mere idag, skal tidligt op i morgen, vi flyver allerede kl. 9.00, så skal fra hotellet kl. 6.30.
10.8.2010 - Washington D.C. --> Salt Lake City
Vækkeuret ringede for mit vedkommende allerede kl. 5. Vi fik pakket kufferterne og mødtes alle sammen i receptionen kl. 6.15, hvor taxien allerede ventede. Det var en stor vogn så vi kom i samlet trop til Ronal Regan internatonel Airport. Vi fandt vores gate og fik så købt noget morgenmad, som vi så sad og hyggede os med indtil flyafgang. Morten har fået det rigtig godt og er klar til oplevelserne i Yellowstone, dejligt for os alle sammen, vi har altså været lidt bekymret.
Vi fløj med en flyselskab som hed Frontier og blev glædelig overrasket da vi så vores fly denne gang. Store flysæder og fjersynsskærm ved hvert sæde, men i USA koster alt jo penge, så 6 dollars hvis du skulle bruge fjernsynet. Vi skulle mellemlande i Denver og flyveturen dertil tog ca. 3 ½ time. Vi havde så en times tid i Denver lufthavn hvor vi så lige fik lidt frokost. Flyveturen til Salt Lake City tog ca. 1½ time og var rigtig flot. Vi fløj over høje bjerge med sne på noget af vejen. Indflyvningen til Salt Lake City var også rigtig smuk, men meget turbolens. Vi var i Salt Lake City ved ca. 14.30 deres tid dvs. vi skulle lige skrue uret 2 timer tilbage, så nu er der 8 timers tids forskel fra Danmark til os.
Vi havde lejet biler igennem Hertz og glædede os til at se hvilke biler vi skulle få. Der var desværre ingen biler ”hjemme” så vi måtte vente i ca. 1½ time på at få vores biler, surt – men så fik os rygere et par smøger i ventetiden.
Vejret er rigtig dejligt, smuk blå himmel og frisk bjergluft, hvilken forskel fra New York og Washingtons meget meget høje luftfugtighed. Endelig fik vi vores biler : En mazda CX-9 AVD og en Chevrolet Traverse LTZ. Fede biler begge to. Alle drengene fuldt ud tilfredse.
Familien Bendixen fik den kæmpestore og overlækre Chevrolet og Martin, Camilla , Dan måtte ”nøjes” med mazdaen. Der er så en ryger og en ikke ryger bil og en af os Bendixener skiftes så til at sidde i ”rygebilen” og ja, - der må ikke ryges i bilerne meeennn….Martin og Morten ville starte med at være chauffører og så ellers af sted til Salt Lake City, hvor vi lige skulle finde en guitar butik til Kasper. Vi fandt den, men Kasper fandt ikke lige den guitar han ville ha. Af sted mod Yellowstone så langt vi nu gider at køre i dag. Der er ca. 400 km. fra Salt Lake City til Yellowstone. Vi kørte et par timer til vi nåede en by som hed Pocatello, kl. var blevet ca. 20.30 (22.30 i vores kroppe) så vi gad sgu´ ikke mere. Vi fandt et motel i udkanten af byen. Det kostede 110 dollars for 2 værelser, ikke luksusværelser, men vi skulle jo også bare vælte om i sengene. Der blev fundet et supermarked, købt forsyninger: vin, øl og chips, så kan man da ikke forlange mere.
I morgen tager vi så det sidste stykke til Yelowstone – iihhhh….. hvor vi glæder os. Der er ca. 180 miles til Yellowstone fra Pocatello, så vi har en pæn køretur foran os. (Jeg bliver altså lige nødt til at fortælle at i nyhederne inden vi tog af sted fra Washington fortalte at der var 3 lystmordere som vi flygtet fra fængslet og de havde gemt sig i Woyming Yellowstone, så nu ved jeg så snart ikke hvad der skræmmer mig mest lystmordere eller bjørne).
Vi sad og hyggede os en times tid, Leo og mig nåede lige at dele en ”Cadonoway” (vin) så vi faldt i søvn 30 sekunder efter vi havde lagt os, alletiders sovepille, den benytter vi fremover.
11.8.2010 - Salt Lake City --> Yellowstone
Vi havde aftalt at vi drog af sted fra motellet kl. 9.00. Alle er mærkeligt nok utrolig morgenfriske og præcise på denne USA tur, så vi alle 8 var selvfølgelig klar til at tage af sted og havde fået pakket bilerne – ja, kl. 9.00. Vi skulle lige finde et morgenmadsted i byen, men fik i farten kørt ud af byen og blev enige om at fortsætte til næste storby Idaho Falls hvor vi på nettet lige havde chekket at der var en kæmpe Wal Mart og en guitar butik til Kasper. Det tog 1 times tid og komme til Idaho Falls så vi var godt kaffetørstige da vi nående til byen. Vi fandt vores Wal Mart hvor vi skulle proviantere til vores hytter. Vi fik Subway morgenmad og så ind i det kæmpestore vidunderlige supermarked hvor de har alt i alle størrelser af alting. Vi fik købt 3 kølebokse en masse mad, drikkelse og frugt og andre småting. Vi brugte i alt ca. 1160,- kr. så det begynder at se lyst ud for vores fælles konto. (Vi har oprettet en konto hvor vi hver især har sat 5000,- kr. ind til fælles udgifter). Vi har nu også fået gang i vores mobiltelefoner og købt et Walkie-Talkie sæt, så nu kan vi rigtig lege ”High -WayTruckere”. Vi fik lige bevilliget en ½ time hvor vi hver især kunne tøffe rundt i Wal Mart. Jeg gik så lidt amok med at købe tøj som var sat ned til 5 dollars. (Har endnu ikke fundet et eneste par sko – mærkeligt, men sandt). Der er masser af air-con i vores skønne biler, så jeg kan allerede nu mærke en form for ”hadstemning” mod lille mig, når jeg skal vælge hvilken bil jeg skal køre i……har derfor bevæbnet mig med tæpper, lange bukser og nu også strømper når jeg skal vælge bil.(der er sgu´også air-con til føren´s fødder i Bendixen´s bil).
Vi kørte videre mod Yellowstone og efter et par timers kørsel, mødtes begge bilerne i en rigtig lille Western by lige i nærheden af vest-indgangen til Yellowstone. Kasper havde fundet en lille sød ”rejseguitar”, så han er klar til at underholde os med cowboysange og lign. på resten af ferien. Jeg fik lige købt en cowboy hat, -og så af sted til indgangen. Vi fik købt et kort som gælder til de fleste Nationalparker i USA(det kostede 80 dollars). Så endelig af sted til vores endelige mål Mammoth Hot Springs, som ligger allerhøjst mod Nord i Nationalparken. Vi havde ikke kørt ret langt ind i Yellowstone da trafikken pludselig stoppede. En uendelig lang kø foran os som ikke bevægede sig. Vi holdt helt stille i ca. ½ time før køen endelig bevægede sig. (Vi fandt senere ud af at der var et kæmpevejarbejde i gang på lige præcis den vej vi skulle benytte og vores anden bil havde holdt stille i ca. 1. time). Vi trillede så stille og roligt af sted og nød udsigten – og vi blev ikke skuffet. Smukke høje bjerge med fyrretræer, store sletter, floder hvor der blev fluefisket og høj blå bjerghimmel med kridhvide skyer, ja- vi kører rundt i et postkort. Da vi nærmede os målet så vi blinkende lygter foran os og fik af rangeren som gennede os hurtigt videre, at vide at der var en bjørn lige i nærheden af vejen. Stor ståhej i bilen, vi fik desværre ikke øje på bjørnen, men fik så heldigvis lige bagefter øje på 2 bisonokser som lå og solede sig på sletten. (Morten som kom kørende i bilen bag os, kunne så via Walkien fortælle os, at han havde nået at se bjørnen som gik rundt lige i nærheden af vejen, misundelig neeejjjj…) 
Vi nåede vores mål ved ca. 19.tiden. Det sted vi skal tilbringe de næste 5 dage er et kæmpe stort smukt område/ Village med hotel, hytter, restauranter, sovenior butikker og den smukkeste udsigt til et kæmpeområde med masser af varme kilder som stedet er berømt for. Vi fik vores 2 bittesmå hytter som ligger lige ved siden af hinanden. Vi gad så ikke mere efter 2 lange transport dage.Vi manglede lige et par småting så Dan, Camilla, Michael tog lige et smut til den nærmeste by Gardiner, som ligger ca. 5 miles fra os.
OG NU KAN I SÅ SLET IKKE GÆTTE HVAD DER SÅ SKETE. Vi der blev tilbage i hytterne havde sat os tilrette med et glas dejlig rødvin og en kold øl - og pludselig blev der fra hytterne lige over fra os råbt ”BEAR” og dem som væltede ud af hytterne, begyndte at pege på bakken lige foran vores hytter -og ja, I tror det er løgn, men der kom en bjørnemor med 2 unger gående lige så stille og roligt ca. 100 meter fra vores hytter. Vi havde sgu´ nær fået et hjertestop af bare ophidselse. Tænk at opleve det syn bare 1 time efter vi er ankommet til Yellowstone. Der kom så heldigvis en ranger som med bilens horn fik jaget bjørnemor og unger væk. Jeg ved så ikke rigtigt hvad jeg skal syntes om denne oplevelse som, fik vi senere af vide af rangeren, kun sker ca. hver 14 dag eller hver 3. uge men alligevel, det var godt nok meget tæt på os og vores hytter.
Der var 3 som blev rigtig ærgerlige da de kom hjem fra indkøbsturen Vi fik det heldigvis smalfilmet og vil prøve at få lagt det på vores blog.
(Jeg havde ellers som det allerførste købt en klokke som kunne sidde på min taske og jage alle bjørne væk, men havde af alle mine ”søde” familie fået af vide at den larm gad de sgu´ ikke høre på og havde derfor ikke sat den på tasken).
Vi fik smurt nogle sandwich og sad resten af aftenen og hyggede os på terrassen med nyindkøbte julestearinlys -og masser af dejlig rødvin og øl. Så blev det for koldt at sidde udenfor, så vi trak ind i vores hytter. Vi væltede alle omkuld ved midnatstid (det virkede skam igen, det med at drikke vin inden jeg skulle sove). I morgen skal vi så se hvad der er at opleve i det område hvor vi bor.
12.8.2010 - Yellowstone
I dag er det Martins fødselsdag hurra-hurra-hurra.
Jeg vågnede allerede ved lidt i 7 tiden. Havde sovet som en sten, hvilket både Michael og Kasper senere kunne bekræfte. (Både Leo og mig havde samtidig snorket højlydt). Ud af sengen og uuuhhh.. hvor er her pissekoldt. Fik tændt for varmen, meget mærkeligt efter så mange dage med hedebølge både i New York og Washington. Satte mig til at skrive lidt på dagbogen og – øv, vi har kaffe med, men der er ingen kaffemaskine. Der er intet i hytten, udover 2 senge, en håndvask, en stol og et Wc have smurt sandwich. (Man må så heller ikke lave mad i hytterne, er det mon noget med de der bjørne…) Vi fik pyntet fødselsdagshytten op med fødselsdagsflag, og Leo gik på jagt efter en kop kaffe. Vi samledes alle sammen ved vores hytte og ved 8-tiden dukkede fødselsdagsbarnet op og fik en fødselsdagsang. Vi tog det stille og roligt og kom først af sted i løbet af formiddagen. Det var en smuk dag at skulle på travetur i. Vi startede med tykke trøjer, men i løbet af kort tid blev det varmt ca. 25 grader og smukt solskinsvejr og høj blå himmel. Vi startede med at trave rundt ved de varme kilder Mammoth Hot Springs Terraces som ligger lige ved siden af os. Der var lavet en slags trægangstier som vi så bare skulle følge. Vi bor i ca. 2 km. højde og det kunne da bare mærkes lige med det samme. Vi blev meget hurtigt forpustet, lige så snart vi bevægede os op af. Når man trækker vejret er luften helt mentolagtig og føles rigtig dejlig ren, (en mærkelig fornemmelse for en ryger). Vi fik så den ene whauooo oplevelse efter den anden. Dampende varme kilder og søer i alle regnbuens farver, kridhvide klipper, jamen det var bare så flot så flot. Da vi havde trasket rundt i et par timer var vi godt sultne, fik noget at spise og hjem og slappe lidt af ved hytterne. Vi syntes så alligevel at vi godt kunne rumme lidt flere oplevelser, så ud i bilerne og af sted. Vi havde set at der lige i nærheden var et lille vandfald, det måtte vi se. Efter en smuk travetur på ca. 15 minutter var vi ved vandfaldet, blev lidt skuffet fandt så ud af at der ca. 20 miles væk lå et andet vandfald, Tower Falls som vi så bare måtte se. Igen en hel vidunderlig køretur. 
Udsigten og terrænet ændrede sig næsten i hvert sving og –hov hvad var det, der stod i bisonokse lige i vejsiden. Vi kunne ikke stoppe, men skulle jo samme vej tilbage såå….. Vandfaldet var større end det sidste, men ikke så stor som jeg havde forestillet mig. Naturen omkring vandfaldet var fuldstændig whauooooo. Vi var kørt forbi en lille hyggelig flod som lå på hjemvejen, blev enige om, at der kunne vi da lige trave lidt rundt og få en kold øl. Vi kørte stille og roligt tilbage det kunne jo være….. og sandelig bisonoksen var der stadig, nu stod den så bare på vejen, hvor heldige kunne vi være. Fik nogle superbilleder og tænkte så lidt over hvor farligt det egentlig er at være bisonokse -og bilist i Yellowstone. Vi fandt vores flod, Leo og mig satte os og nød solen og vandets rislen, mens de unge travede længere ned af floden. …(Leo og mig begyndte også at trave ned langs floden, men jeg havde ikke fået min bjørneklokke med, så det var jeg ikke helt tryg ved).
De kom dog tilbage i løbet af ½ time, var blevet lidt uhyggelige til mode over at finde en stor stak knogler lige i nærheden af floden UUHH…. Vi gik tilbage til bilerne og så at der blev peget på et eller andet i vejsiden. (Nu er sådan i Yellowstone, at når der holder biler og en flok mennesker står og peger, så stopper man fordi så er der et eller andet dyr). Vi blev selvfølgelig nysgerrige og hvad så vi så –en kæmpestor Elk, som lå i græsset lige i nærheden af vejen. Vi blev stående lidt og til ære for fødselsdagsbarnet - og måske nogle andre, rejste denne kæmpeudgave af julemandens rensdyr sig op. Hold da helt …. Vi var helt overvældet, tænk at vi på under 24 timer i Yellowstone har oplevet at se disse smukke dyr i levende live i deres egen vilde natur. Martin har jo fødselsdag, så nu skulle vi hjem og fejre ham. Martin havde bestemt at vi skulle blive hjemme og spise på vores egen restaurant. Menuen : Bison oksebøffer. 
Inden vi skulle spise skulle Martin lige have sin fødselsdagsgave fra Camilla. Han fik nogle rigtig amerikanske Cup cakes med lys i, og gaven fra Camilla. – En rigtig drengerøvsgave. Når vi kommer til Las Vegas må Martin selv vælge hvilken bil –og hvem, han vil køre en tur rundt i Vegas med. Stor –Stor misundelse fra alle de andre drenge. De havde så også været søde og købe en gave til Martin. En rigtig Gay-bluse med det amerikanske flag, som han SKULLE have på mens vi spiste. De var dog så solidariske at de også selv havde købt samme bluse, som de så også skulle have på mens vi spiste. ( jeg kunne da kun glæde mig).
Inden vi skulle spise skulle Martin lige have sin fødselsdagsgave fra Camilla. Han fik nogle rigtig amerikanske Cup cakes med lys i, og gaven fra Camilla. – En rigtig drengerøvsgave. Når vi kommer til Las Vegas må Martin selv vælge hvilken bil –og hvem, han vil køre en tur rundt i Vegas med. Stor –Stor misundelse fra alle de andre drenge. De havde så også været søde og købe en gave til Martin. En rigtig Gay-bluse med det amerikanske flag, som han SKULLE have på mens vi spiste. De var dog så solidariske at de også selv havde købt samme bluse, som de så også skulle have på mens vi spiste. ( jeg kunne da kun glæde mig).
Stor-stor jubel da alle drengene i restauranten tog skjorter og trøjer af og lignede jaahhh….Vi havde så også lige husket at købe en hooters bluse til ham i New York. Vi sluttede aftenen af med Irish Coffie hjemme på terrassen. (Vi har simpelthen købt en termokande, som de i restauranten var så søde at fylde op med varmt vand). Vi blev vist lidt halvfulde og kom først i seng ved 1-tiden.
I morgen skal vi allerede kl. 8.30, 1 times tid på hesteryg rundt i området omkring os.
13.8.2010 - Yellowstone
Vækkeuret ringede kl. 6.30 – ingen reaktion fra min side. Hold da op hvor kunne jeg godt have sovet et par timer mere. Vi vågnede op til en hundekold, grå og kedelig blæsende morgen, helt – helt anderledes end i går øv. 
Vi havde aftalt at mødes 'klar og parate' kl. 8.00 foran hytterne og jeg gider ikke fortælle hvordan nogle så ud og havde det. Vi gad ikke at bade, ville jo alligevel komme til at lugte af… HEST. Hestestedet lå lige i nærheden af os, men øhh… vi er jo i Amerika og tog bilerne. Der stod en masse store heste og ventede på OS …Uuuhhh… jeg fik lige et flash back til min første, eneste -og troede jeg sidste ridetur. Fik akut ondt i maven og begyndte at ryste. Vi var en del nybegyndere, Camilla er en rigtig hestepige og Dan er skam også en tidligere hestepige. Vi fik lidt instruktion i hvad man skulle gøre og IKKE skulle gøre med sin hest, så jeg skiftede min cowboyhat ud med en hjelm. Min hest hed Tony, jeg blev hjulpet ombord, og Tinny og Tony var dernæst klar til at ride. Martin løb af med kæmpehesten og så ikke helt stolt ud. Morten var nærmest bange for sin hest og hverken ham eller hesten ”ville tale sammen”. Man måtte ikke tage billeder på turen, så hestemutter fik kameraet udleveret og fik taget en masse gode billeder af os alle på hesteryg. Der fulgte et par søde hestepiger med på turen og da vi først var kommet i gang med at ride gik det egentlig meget godt. Vi traskede stille og roligt rundt i område en times tid og bare nød freden og den smukke udsigt. En af hestepigerne kunne fortælle at hun på sin morgen tur lige inden vi kom, var redet forbi en grizzly bjørn. (godt jeg først hørte det da turen var overstået). 
Vi havde aftalt at mødes 'klar og parate' kl. 8.00 foran hytterne og jeg gider ikke fortælle hvordan nogle så ud og havde det. Vi gad ikke at bade, ville jo alligevel komme til at lugte af… HEST. Hestestedet lå lige i nærheden af os, men øhh… vi er jo i Amerika og tog bilerne. Der stod en masse store heste og ventede på OS …Uuuhhh… jeg fik lige et flash back til min første, eneste -og troede jeg sidste ridetur. Fik akut ondt i maven og begyndte at ryste. Vi var en del nybegyndere, Camilla er en rigtig hestepige og Dan er skam også en tidligere hestepige. Vi fik lidt instruktion i hvad man skulle gøre og IKKE skulle gøre med sin hest, så jeg skiftede min cowboyhat ud med en hjelm. Min hest hed Tony, jeg blev hjulpet ombord, og Tinny og Tony var dernæst klar til at ride. Martin løb af med kæmpehesten og så ikke helt stolt ud. Morten var nærmest bange for sin hest og hverken ham eller hesten ”ville tale sammen”. Man måtte ikke tage billeder på turen, så hestemutter fik kameraet udleveret og fik taget en masse gode billeder af os alle på hesteryg. Der fulgte et par søde hestepiger med på turen og da vi først var kommet i gang med at ride gik det egentlig meget godt. Vi traskede stille og roligt rundt i område en times tid og bare nød freden og den smukke udsigt. En af hestepigerne kunne fortælle at hun på sin morgen tur lige inden vi kom, var redet forbi en grizzly bjørn. (godt jeg først hørte det da turen var overstået). 
Vi var alle blevet overraskende morgenfriske efter rideturen, så vi kørte hjem til hyttene og blev enige om at skylle hestelugten væk i nogle varme kilder, (hvor man godt måtte bade) som kun lå et par miles fra vores hytter. Der var en god gåtur ned til det sted i floden Boiling River hvor de varme kilder lå. Jeg var meget spændt, for floden som jeg kikkede på så overhovedet ikke varm ud, og det var stadigvæk hundekoldt. Men den var god nok, for pludselig var vi ved ”badestedet” et sted i floden, hvor der er varme kilder med skoldende hedt vand som strømmede ud i den. Det varme vand kommer oppe fra de varme kilder Hot Springs som vi besøgte på vores 1. dag. Det var en meget mærkelig fornemmelse at træde ud i en flod med masser af strøm (ikke farligt) for derefter af finde ud af, at den er meget varm –av for ……. nogen steder og andre steder IS-kold. Da vi fandt det rigtige sted med den rigtige temperatur, var det jo helt vidunderligt bare at ligge der og blive vasket og masseret på samme tid. Hvis man bliver i vandet længe nok, kommer man til at ligne en lyserød gris, det var der flere der gjorde.
Vi blev der en 1 times tid og kørte til den lille western by Gardiner som ligger lige ved siden af nord-indgangen til Yellowstone. Vi spiste en rigtig westernfrokost, dejlig junkfood, lige hvad vi trængte til oven på gårdsdagens udskejelser. Det ØS-regnede, blæste og var blevet efterår i Yellowstone da vi kom udenfor - ØV. Skyerne lå helt nede på bjergene omkring os, så det måtte vi lige have nogle billeder af. Leo syntes så pludselig han trængte til en is og afsluttede sit westernmåltid med en kæmpe vaffelis. Da vi alle sammen havde fået en hammer fra himlen efter frokosten og vejret alligevel var dårligt, kørte vi hjem til hytterne hvor vi alle fik ”en morfar”.
Morten, Dan, Kasper og Camilla var blevet så friske efter eftermiddagsluren, at de ville på en køretur og kikke på nogle Geysere ved Norris. Vi andre gad ikke, så vi blev hjemme og hyggede os ved hytterne. Jeg fik skrevet en masse på dagbogen, Michael tog en travetur på ”bjørnebjerget” (uden min bjørneklokke) - men med Walkien. Vi fik talt med en amerikansk familie som også er på rundtur og blev lige bekræftet i at vi selvfølgelig også skulle se den nationalpark Grand Teton som ligger ved syd-udgangen af Yellowstone. De fortalte at det var alle tiders sted at fiske, så Leo blev helt våd i øjnene ved tanken om at stå ved en sø, med høje sneklædte bjerge som spejlede sig, en blå - blå himmel og en ørred på et par kilo. Vi var alle samlet ved hytterne igen ved 21-tiden og sad så og hyggede os med Kaspers guitar musik, starinlys, smuk stjernehimmel med stjerneskud – og så lige en enkelt Irish Coffie.Vi gik alle sammen tidligt i seng, for det blev for koldt at sidde udenfor… BBrrrddrrr.Der er heldigvis varme i hytterne –og på Wc´et. Vi skal på tur i Yellowstone i morgen og håber på at se en hel flok bisoner.14.8.2010 - Yellowstone
Vi vågnede ved det bankede på døren kl. lidt i seks. Dan stod ”morgenfrisk” og klar til en morgendukkert i Boiling River. Min krop nægtede det pure, det var jo stadig hundekoldt og jeg kunne tydeligt mærke rideturen fra i går. Men Dan fik lokket, Camilla, Morten, Michael og Kasper med og de kørte af sted. Nu da vi alligevel var vågne blev vi oppe, Leo hentede vand og vi lavede rigtig kaffe. Jeg tog et laaangt varmet bad, havde endelig badet helt for mig selv, fik skyllet lidt tøj op og gik ellers bare og morgenhyggede, indtil de, nu helt morgenfriske kom hjem og kunne oplyse at det havde været alle tiders med et morgenbad. Vejret er heldigvis blevet meget bedre og da alle kl.10.15 var klar til oplevelser i Yellowstone kørte vi af sted. Vores 1. stop på turen var nogle store varme søer Midway Geyser Bassin, som lyser i alle regnbuens farver, specielt en af søerne Grand Prismatic Bassin. Da det stadig er lidt koldt var der selvfølgelig meget damp, men vi kunne alligevel godt få et indtryk af hvor smukke de var. Området omkring os er simpelthen sååå smukt, blå himmel, hvide skyer, bjerge med fyrretræer som spejler sig i søerne, fluefiskere og masser af Geysere som spyer damp op alle steder, vi får nu rigtig fornemmelsen af, at det er et kæmpevulkankrater vi kører rundt i.Vores næste mål er Old Faitful, en Geyser som ca. hver 1½ time spyer vand og damp ud i en søjle på mellem 106 – til 184 feet.(jeg ved ikke hvor meget det er i meter). Den havde åbenbart lige ”underholdt” for tribunerne omkring Geyseren var halvtomme. Vi fandt nogle gode pladser og satte os til at vente. Vejret var dejligt men der blæste en kold vind, så vi hentede tæpper, trøjer, forsynede os med kaffe, sodavand, kager, chips - vi er jo i USA. Vi ventede i lidt over en time og så stille og roligt kl. 14.45 begyndte Old Faithfuld at røre på sig. En kæmpesøjle af kridhvidt vand og damp rejste sig majestetisk op og dansede så i ca. 3 minutter foran os, det var simpelthen al ventetiden værd. Området omkring Old Faitful er kæmpestort og fyldt med en hel masse andre Geysere. Det er også et område/ Village hvor man kan campere, bo i hytter eller hoteller. Hotellerne er kæmpekæmpestore bjælkehytter, men der er fyldt med turister hele tiden så…..vi blev hurtigt enige om at vores sted er meget bedre. Vores næste mål - var at få noget at spise så vi kørte til noget der hed Grant Village. Der var restauranterne endnu ikke åbnet, så vi nappede lige lidt junkfood, nok de dyreste på turen ca. 180,-kr. for 3 stk. burgere, men så var der også pomfritter til.Vi havde udsigt til Yellowstone Lake og glædede os til køreturen til vores næste stop på oplevelses turen igennem Yellowstones 8-tals rute, nemlig Fishing Bridge. (Vi har stor fornøjelse og glæde af vores Walkie talkier, vi bruger dem rigtig meget når vi skal mødes og finde hinanden rundt omkring på vores forskellige stop). 
Vi kørte langs Yellowstone Lake og udsigten var helt fantastisk, en kæmpestor blå sø omkrandset af bjerge, nogle med sne på aahhhhh….. Vi mødtes ved Fishing Brigde, - det var en bro - og vi kørte videre til vores næste mål Lower Falls.
Morten ville dog lige se på nogle mudder vulkaner som lå på ruten. (Når man kører rundt i Yellowstone ændrer landskabet sig i næsten hvert sving, så det derfor altid spændende at se hvad der venter omkring ”næste hjørne”- ser vi mon en Elk, en bison eller måske en bjørn !!!!. Denne her gang blev vi virkelig overrasket. Pludselig var vi i Bisonland, store sletter med blå-blå floder og store flokke af bisoner med unger. Det var bare så smukt så smukt. Lige i vejkanten ved parkeringspladsen til mudder vulkanerne lå en kæmpebison og gav alle os turister en kæmpefotooplevelse. Området med mudder vulkaner bestod af nogle store huller i jorden hvor mudderet kogte, de lugtede simpelthen så meget af rådne æg, at det besøg fik vi hurtigt overstået, men det var da sjovt at se hvordan jorden indre egentlig ser ud – ( og lugter??).
Vi fortsatte vores køretur og fandt ud af at bisoner svømmer rigtig godt, så den udvej kan man heller ikke bruge hvis man er kommet for tæt på. Med noget besvær fandt vi Lower Falls, meget dårlig skiltning.
Lower Falls er det 3. vandfald vi har besøgt mens vi har været i Yellowstone, men hvis vi har været lidt halvskuffet 2 gange sååååå…
Jeg har ALDRIG, aldrig - set noget så smukt. En stort smukt, kridhvidt, buldrende, brusende kæmpestort vandfald med en smuk grøn stribe i den ene side, lå bare nedenunder os.
Vi befandt i Yellowstones Grand Canon. Dybe kløfter i de smukkeste farver med fyrretræer langs siderne og der, midt i det hele vandfaldet….Jeg kan ikke beskrive det..DET SKAL SES…
Selvom vi var ved at være godt trætte af dagens oplevelser - og næsten havde ondt i øjnene af alt det smukke vi allerede havde set, blev vi nødt til at gå ned til en platform lige ved siden af vandfaldet. Det var en helt vidunderlig fornemmelse at stå lige ved siden af vandfaldet og høre på den fede kæmpebuldrene og brusene lyd. Vi fik taget de smukkeste billeder i det sidste aftensollys af vandfald, kløfter, den blå flod i bunden, jeg kunne se en anden platform lang væk meeennn….vi orkede simpelthen ikke mere og besluttede at køre hjem.Vi kom hjem til hyttene ved ca. 22- tiden godt udmattet af dagens oplevelser, havde været på en næsten 12 timers oplevelsestur. Vi sad lige og nød et glas rødvin, kikkede på lidt stjerneskud – da en stor ugle pludselig fløj lige hen over vores hoveder, spiste en håndfuld chips til aftensmad og så godnat….15.8.2010 - Yellowstone
Vi trængte vist alle sammen til at sove lidt længe oven på gårdsdagens oplevelsestur, så vi havde en stille og rolig formiddag. Der er masser af store ravne i Yellowstone og vi har fornøjelse af nogle stykker som åbenbart bor i vores område. Vejret er blevet rigtig godt, morgenerne er lidt kølige og skyerne hænger lavt over bjergene – smukt syn. I løbet af formiddagen bliver det så bedre og bedre og himlen bliver så blå, så blå - at man næsten får ondt i øjnene. Vi fryser lidt om natten, men gider ikke have varme på, den larmer af H..til, fruen i hytten er jo sart…..
De unge vil ud på en hike tur til noget der hedder Mount Wasburn i Yellowstones Grand Canon, turen er på ca. 3 miles hver vej og bjerget er det højeste i Yellowstone 10.223 ft. Det gider vi ikke, Leo har ondt i knoglerne og jeg har simpelthen ikke fået nok af vandfaldet fra i går – vil simpelthen se det forfra, så Leo har lovet at han vil køre mig til Lover Falls igen. Vi får luksusbilen, lidt af en kæmpekasse til 2 personer, men hvad f….. vi er jo i USA - og drager af sted mod Lower Falls igen - juubbiii. 
Vi tager ”bjerg ruten” denne gang, så har vi nemlig kørt hele 8-tals ruten igennem Yellowstone. Igen en vidunderlig – vidunderlig køretur op og ned af bjerge. Jeg kan ikke lide højder uuhhhh… men er også bange for at gå glip af noget sååå…Jeg fik bremset bundet ud af bilen og brokket mig så meget at Leo til sidst skruede op for radioen (men så er det jo fuldstændig som det plejer), vi kom dog helskindet frem til Lower Falls.(puha vi skal også hjem igen). Vandfaldet var lige så smukt i strålende solskin og blå –blå himmel, som i aften- skumringen. Nu skulle vi dæl´me ned til platformen så jeg kunne se det vandfald forfra. Havde dog lige i farten glemt min højdeskræk. Hold da ferie hvor var stien smal og hvor var der meget-meget langt ned. Det var dog hele turen værd og vi fik taget de smukkeste billeder.
Vi tager ”bjerg ruten” denne gang, så har vi nemlig kørt hele 8-tals ruten igennem Yellowstone. Igen en vidunderlig – vidunderlig køretur op og ned af bjerge. Jeg kan ikke lide højder uuhhhh… men er også bange for at gå glip af noget sååå…Jeg fik bremset bundet ud af bilen og brokket mig så meget at Leo til sidst skruede op for radioen (men så er det jo fuldstændig som det plejer), vi kom dog helskindet frem til Lower Falls.(puha vi skal også hjem igen). Vandfaldet var lige så smukt i strålende solskin og blå –blå himmel, som i aften- skumringen. Nu skulle vi dæl´me ned til platformen så jeg kunne se det vandfald forfra. Havde dog lige i farten glemt min højdeskræk. Hold da ferie hvor var stien smal og hvor var der meget-meget langt ned. Det var dog hele turen værd og vi fik taget de smukkeste billeder.
Vi ville hjem og aftenhygge ved hytterne på vores sidste aften i Yellowstone, så vi ville ikke for sent hjem. Tog lige ”bjerg ruten” hjem og sad og nød et glas vin da de unge kom hjem fra deres tur. Og hvad havde de lige set på køreturen derud…..nemlig……..en Grizzly bjørn, heldigvis ikke tæt på, men alligevel, vi er da vist lidt ”heldige” med de bjørne. Camilla var lykkelig, nu havde hun også fået set sin bjørn. Leo ville have en stor steak til aftensmad i vores egen restaurant, nu det var den sidste aften vi var i Yellowstone, de unge ville til byen og spise. Stort chok, da vi i restauranten fik af vide at strømmen var gået og der derfor ikke kunne laves mad. Vi havde fået et par glas vin og kunne ikke køre (man bliver dejlig halvfuld af 2 glas vin i denne højde), så af sted til grillen, som havde det samme problem. Vi var dog ”heldige” at få 2 kolde hotdogs og en skål halvlunken suppe, - en dejlig afskedsmiddag. Vi var trætte, stadig halvfulde og sultne. Valgte at gå tidligt i seng og bare glæde os til i morgen i stedet for. De unge havde fået nogle KÆMPEPIZZA´er og gratis øl..misundelig….neeeejjj.Vi skal videre til en anden National park i morgen som hedder Grand Teton og har en pæn køretur foran os. Grand Teton ligger tæt ved Syd-udgangen af Yellowstone. Vi har været så heldige at få en 8-personers hytte i byen Jackson Hole som ligge ca. 1 times kørsel fra Nationalparken. Det var desværre ikke muligt at få en hytte i selve parken -øv, men okay vi var vist også lidt sent ude.
Der er 3 millioner turister som besøger Yellowstone hvert år. Jeg tror vi alle i dag forstår hvorfor. Jeg har oplevet dette besøg som en stor naturfilm fra National Geografic, hvor jeg bare selv har været hovedpersonen.
Så begynd at spare sammen nu, Yellowstone skal opleves inden man går i graven.
16.8.2010 - Yellowstone / Grand Teton / Jackson Hole
I dag vågnede vi op til en af vores smukkeste morgener i Yellowstone. Sol, lunt og blå himmel lige fra morgenstunden. Vi havde aftalt at forlade hytterne ved 9-tiden, spise morgenmad og så af sted til Grand Teton Nationalparken.
Det var en smuk køretur – som sædvanlig –
Jeg sidder som regel i ”rygerbilen” sammen med Dan, Martin og Camilla. Det har jeg det som regel godt med, vi har jo både vores Walkie´er og mobiltelefonerne. Mobiltelefonerne har dog ikke virket mens vi har været i Yellowstone(intet net), men så vi jo haft Valki´erne. I dag gik der åbenbart kuk i diverse komunikations uligheder. Jacksons hole ligger ca. 1 times køretur fra Grand Teton Nationalpark.Vi skulle igennem nationalparken for at komme til byen, tinder dukkede op. (som dem vi tegnede da vi var børn :-).
Søen nedenfor bjergene var blå og spejlblank, igen kørte vi igennem et postkort. Vi havde ikke fået aftalt hvor vi skulle mødes, havde ikke fået adressen på vores hytte i Jacksons, Walkie talkien´er var ikke blevet opladet, og den mobiltelefon min familie havde i deres bil var heller ikke blevet opladet, så mig, Camilla, Martin og Dan kørte ind i Jacksons Hole uden at vide hvor vi skulle bo.
Martin tager sådanne situationer helt stille og roligt og finder som regel på en løsning, vi kunne jo bare ringe til udlejnings bureau´et og få adressen. De kunne så bare ikke finde os, så vi blev da helt i tvivl om, vi i det hele taget har noget sted at bo….. Det lykkedes dog i mellemtiden for familien Bendixen at komme i kontakt med os, (havde sneget sig til at låne strøm et eller andet sted til mobilen) så alt endte lykkeligt, men jeg har det altså bedst med at vi med jævne mellemrum er i kontakt med hinanden, det er jo hele min familie som er samlet i samme bil. (Selvom bilerne er store kan der kun sidde 4 personer i hver bil når vi har al bagagen med).
Om vinteren Jacksons hole et eksklusivt skisports sted. Omkranset af høje smukke bjerge med masser af skilifter. Om sommeren vist nok den største turistfældecowboywestern by jeg nogensinde har set. Byen består stort set kun af, spisesteder, shoppesteder,masser af trafik -og de fedeste cowboy udlejningshytter. Alt smukt pyntet op med duftende blomster og grønt græs, så alt i alt den smukkeste turistfælde jeg har set så vi fik lidt af et kulturchok oven på Yellowstones fred og ro.
Vi glædede os til at se vores hytte efter 5 dages primitive forhold håbede bare, der i det mindste var et bord så vi kunne spille UNO. Hold da helt op….hvor blev vi overrasket. Vores 8 personers ”hytte” var simpelthen en kæmpesuite med, hold jer lige fast : Køkken, opvaskemaskine, kæmpeovn, køleskab. Stue med lædersofa, BORD en pejs og fjernsyn.
På 1. etage, værelse til mig, Leo, Michael og Kasper med fjernsyn, 2 badeværelser med badekar, det ene med vaskemaskine,
Sidst men ikke mindst, et værelse med en kæmpeseng og fladskærm. Det fik Martin og Camilla.
Camilla havde indtil nu delt værelse med 3 snorkende personer, så vi syntes at nu skulle hun få lov at ”hvile ørene”. Det koster os ca. 530 dollars for 2 overnatninger – ca. 200,- kr. pr. næse pr. døgn -for sådan en luksus !!!!!
(Vi havde i New York lige købt en ekstra fødselsdagsgave til Martin, nogle piller som hed Horny Goat - og som både mænd og kvinder kunne tage.Vi har så lige siden været spændte på resultatet).
Jeg bliver lige nødt til at fortælle hvordan vi fik købt de piller. Vi skulle lige ind og købe lidt frisk frugt i en Deli i New York og opdagede så de piller. Vi var fuldstændig enige om at dem skulle Martin have sammen med sin Hootersbluse. Vi ville dog godt lige vide hvad ”sådan nogle piller” kostede og det fik Michael så æren af kl. ca. 8.30 en hverdagsmorgen i New York. Stor jubel i butikken og alle blev vist morgenfriske, da ekspedienten heller ikke vidste hvad pillerne kostede -og højlydt råbte til en af sine kolleger hvad disse Horny Goat piller kostede.
Michael fik røde ører, især da en ung ”sød fyr ” ved siden af ham, også meget højlydt, blev virkelig imponeret over at Michael så tidligt om morgenen allerede var klar til sådan en omgang piller, Ja- jeg grinede sgu´ en halv time efter. Vi fandt alle sammen vores computere frem, det var jo længe siden vi havde været på nettet. Klokken var godt nok ca. 23 dansk tid og ca. 15 USA tid, men der var nogle som lige skulle have fat i de kære hjemme i Danmark. Vi tilbragte nogle hyggetimer i vores kæmpesuite og fandt så et bøf-sted.
Leo fik endelig sin steak - en kæmpe T.bone-Steak. Vi gad ikke mere ville hjem og hygge os i vores suite, fandt en Liquor Store hvor vi lige købte en 2 liters Whisky til vores Irish Coffie -der er jo selvfølgelig også kaffemaskine.
Da vi kom hjem spurgte Kasper sådan lige ud i luften – om vi også havde mærket, at det havde rystet. Det havde mig, Leo og Michael ikke, men både Morten og Camilla havde da egentlig også bemærket en eller anden underlig rysten. Morten kunne så oplyse, at hans chips havde flyttet sig en smule på bordet. Vi fandt senere ud af, at der havde været en lille jordskælv på ca. 4,1 og epicentret lå ca. 25 km. fra os..... Nu var vi endelig kommet ud af det kæmpe vulkankrater vi havde kørt rundt i de sidste 5 dage og så ender vi i et jordskælvsområde??? Vi hyggede os nogle timer og så i seng. Jeg fik skrevet på dagbogen. (Vi oplever så mange ting hver dag, så hvis man bare er 2 dage bagud, så kan man næsten ikke huske hvad der skete dagen før….stresset… NEJ).
I morgen skal vi på fisketur på Jackson Lake, en 4 timers guidet tur incl. fiskeudstyr. Der er kun plads til 6 i en båden, så Tinny, Leo, Morten, Michael, Kasper og Dan skal på fisketur. Håber så menuen står på frisk fanget fisk i morgen aften.
17.8. 2010 - Jackson Hole / Grand Teton
Vi vågnede op til en smuk solskinsmorgen. Fra at have halvfrosset om natten, har vi nu et værelse som er meget varmt. Vi havde så heller ikke fået åbnet for vinduet. Vi havde en stille og rolig formiddag, fik badet og vasket lidt tøj. Vores vaskemaskine og tørremaskine har nogle meget mærkelige lyde, så vi er blevet enige om at - DER IKKE VASKES TØJ OM NATTEN. ( Amerika´s hvidevarer har åbenbart nogle mærkelige lyde).Camilla og Martin tog et smukt initiativ og lavede en dejlig brunch til os alle sammen. Det er simpelthen sådan nogle dejlige rejsekammerater vi er omgivet af. Tænk, at vi har været meget tæt sammen i næsten 14 dage -og bare har det så hyggeligt sammen hver dag. ( jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv, men fornemmer at vi alle sammen hygger os i hinandens selskab).
Vi fik fyldt vores maver og ” fiskefolket” drog af sted i luksusbilen. Camilla og Martin kunne af gode grunde ikke komme med og blev ”hjemme” i luksus – suiten. De ville så selv finde på et eller andet. Vi skulle være ved Jackson Lake kl. 13.00 og glædede og rigtig meget. Vi havde en smuk køretur, igen blå –blå himmel, med Grand Tetons sneklædte bjergkæde på den ene side af bilen, og en kæmpeslette,(hvor Elk´ene – omkring 20.000 stk. overvintrede) på den anden side.
Vi kørte så også lige forbi Snake River (skønt cowboyfilmnavn), som er et rigtig godt fiskested. Vi ankom til Jackson Lake, fik udstedt fisketegn, som kostede 14 dollars pr. næse - betalt for fisketuren som kostede ca. 530,- dollars for 4 timers fiskeri. Vi havde hjemmefra pakket ”madkurv” fyldt vores køletaske med, kolde øl, vand, frugt og kager. (Vi ligner sgu´ snart ”rigtige amerikanere”). 
Båden var en lille fiks speedbåd med plads til både at sole sig – jubii…-og fiske. Vores guide var glad for der var en kvinde med, det fortalte han, betød lykke så jeg blev glad og stolt.
Båden var en lille fiks speedbåd med plads til både at sole sig – jubii…-og fiske. Vores guide var glad for der var en kvinde med, det fortalte han, betød lykke så jeg blev glad og stolt.
Vejret var helt vidunderligt -og udsigten……en kæmpe blå sø, med sneklædte bjerge, små øer med fyrretræer – det kan ikke beskrives, så begynd at sparre sammen nu. Vores bådfører fandt et fiskested midt på søen og så i gang med fiskeriet. Vi havde i bilen aftalt at den 1. som fangede en fisk skulle give en omgang – og den som fangede den største fisk skulle have en omgang !!! Der var 2 fiskestænger som bare passede sig selv og 2 stænger som skulle passes personligt. Jeg fik tildelt en af de stænger som passede sig selv, så jeg fandt hen til ”soldækket”. Leo og Michael fik så æren af at få hver sin personlige fiskestang. Der gik ikke ret lang tid før der blev råbt ”fish” og det var på min stang. Stort ståhej i båden. Mor her skulle så selv hive sin fisk ind, hold da ferie, hvor jeg fik hjertebanken. Det lykkedes og ind kom en ørred på ca. 1 ½ kg. En fin størrelse ifølge vores guide, (rigtig sød fyr i øvrigt). Tror I lige jeg blev stolt.
(Det var så lige indtil fiskebilledet skulle tages og fisken skulle kysses, det blev dog også klaret).
Jeg tror så det passede, det med jeg gav lykke. Næste fisk der blev fanget af Morten også en rigtig fin størrelse, men min var større. Så fangede Dan en fisk, også en rigtig fin størrelse, men min var større. Så blev det endelig Leo´s tur, efter et par forgæves forsøg, fiskene hoppede sgu´af - lykkedes det så endelig vores matriak Leo the Lion, at få hevet sin fisk op.
Stor, stor jubel – undskyld Leo, men fisken var altså så lille, at vi blev nødt til at smide den ud igen.
Kasper havde også haft en par forgæves forsøg, men så fik han også hevet en fin fisk ind, men min var større.
Nu kan man vel næsten gætte hvem der vandt ”fiskekonkurrencen” –ik´- Jeps. Vi havde fisket i ca. 3 timer og havde fanget 5 fine ørreder, så vi syntes ikke vi skulle have flere fisk med hjem. Vi fik så vores søde guide til at lave ”fiskebåden” om til en ”seight-seeingbåd” i stedet for. Han sejlede os så rundt i den smukke-smukke sø ca. 1 time. Hvor heldige kan vi være. Vi nød det bare så meget. Vi blev sat i land ved 17. tiden -og alle styrtede op på Wc.et(der var IKKE Wc. i båden). Vi fik handlet ind til store fiskemiddag -og sat vores 4 ørreder i kæmpeovnen. De smagte godt, men var sådan lidt svampet i kødet, jeg ved så ikke om vi har gjort noget forkert, eller om de amerikanske ørreder bare er sådan. ( jeg kan bedre lide dem Leo har fanget i Danmark). Vi har ikke rigtig nået at få set vores cowboywesternby, så vi besluttede at blive en dag til i Jackson Hole. Vi var heldige, kunne beholde vores penthouse-luksus – suite til endnu en overnatning.
P.s. Jeg har så glemt at sige, at der også er indendørs svimmingpool og spa.
Jeg var død træt da vi havde spist, så jeg hoppede i seng – og 5 sekunder efter -snork.
I morgen vil Leo og jeg udforske byen. Kasper og Dan vil Hike på et eller andet bjerg. Dan har lovet at ”passe” på Kasper, vil vist også købe en bjørnepeberspray – (åhh, jeg elsker den fyr).
18.8.2010 - Jackson Hole
Vi vågnede op til en smuk lidt kølig,solskinsmorgen. Dan og Kasper var allerede oppe og var ved at gøre klar til deres tur i bjergene. Jeg blev oppe og lavede morgenkaffen til resten af flokken. Det gik dog helt galt, vores kaffeposer passer ikke til amerikanske kaffemaskiner.
Vi havde en stille og rolig formiddag, fik badet og vasket lidt tøj. Vi gad ingenting og os der ikke tog på bjergtur, ville bare se på byen. Vejret var blevet rigtigt godt – og varmt. På med shorts og af sted på bytur. Vi startede med at småkikke på lidt gavebutikker, jeg fandt en sjov patron-lyskæde som Leo fik i ”sødhedsgave”,(han så ikke særlig glad ud). Vi fandt hurtigt ud af, at byen bestod af gave og kunstbutikker, mad og drikkesteder. Vi valgte det sidste, fik en god burger og nogle øl, mens vi nød det gode vejr og kikkede på alle de andre turister, store dejlige amerikanske biler og bus-campingvogne som kom forbi. (Det er sjovt at se hvordan byen lever rigtig meget om dagen –og så om aftenen bliver, sådan lidt halvtom og stille). Oven på den – lidt skuffende fiskemiddag i går, havde vi besluttet at middagen skulle bestå af ; hjemmegrillede kæmpesteaks. Vi havde spottet en grill på hotellets område. Der blev sendt en ekspedition af sted til indkøbscentret som fik klaret indkøbende og vi gik stille og roligt i gang med at få lavet salat, pomfritter, bainæsesovs -og 6 store dejlige bøffer som vi ville dele imellem os. 
Klokken var ved at blive mange og Dan og Kasper var ikke som forventet kommet hjem i løbet af eftermiddagen fra deres tur i bjergene. Jeg begyndte at blive rigtig nervøs, for de havde ligesom glemt at fortælle hvor de egentlig havde tænkt sig at tage hen….Vi prøvede flere gange at ringe til mobilen som de havde med, men forgæves. De har dog kunnet lugte bøfferne, så ved ca. 19.30 tiden dukkede de op, fik en lille ”skideballe” af mor og kunne fortælle at de havde haft alle tiders tur i bjergene. Turen var mod forventning blevet længere end beregnet – de var gået en forkert rute, som var på ca. 35 km. men havde valgt at fortsætte, så de var godt brugte begge 2. De havde ikke set nogen bjørne på turen, men havde mødt en dame, som kunne fortælle at hun 5 minutter før hun mødte dem, havde set en grizzly-bjørn på stien. De fik så heldigvis ikke brug for den indkøbte bjørnepeberspray. Vi spiste vores dejlige middag og drengene tog så lige en godnat-badetur i svimmingpoolen. Vi skal på en lang køretur til en Nationalpark Arches som ligger langt sydpå - og forventer at køre ca. 9-10 timer af turen morgen, så vi gik alle sammen tidligt i seng.
Klokken var ved at blive mange og Dan og Kasper var ikke som forventet kommet hjem i løbet af eftermiddagen fra deres tur i bjergene. Jeg begyndte at blive rigtig nervøs, for de havde ligesom glemt at fortælle hvor de egentlig havde tænkt sig at tage hen….Vi prøvede flere gange at ringe til mobilen som de havde med, men forgæves. De har dog kunnet lugte bøfferne, så ved ca. 19.30 tiden dukkede de op, fik en lille ”skideballe” af mor og kunne fortælle at de havde haft alle tiders tur i bjergene. Turen var mod forventning blevet længere end beregnet – de var gået en forkert rute, som var på ca. 35 km. men havde valgt at fortsætte, så de var godt brugte begge 2. De havde ikke set nogen bjørne på turen, men havde mødt en dame, som kunne fortælle at hun 5 minutter før hun mødte dem, havde set en grizzly-bjørn på stien. De fik så heldigvis ikke brug for den indkøbte bjørnepeberspray. Vi spiste vores dejlige middag og drengene tog så lige en godnat-badetur i svimmingpoolen. Vi skal på en lang køretur til en Nationalpark Arches som ligger langt sydpå - og forventer at køre ca. 9-10 timer af turen morgen, så vi gik alle sammen tidligt i seng.19.8.2010 - Jackson Hole ---> The Arches
Vækkeuret ringede allerede kl. ca. 6.15. Vi havde aftalt at bilerne skulle være pakket og vi alle skulle være rejseklare præcis. Kl. 9.00. Det ville ellers koste 1 dollar pr. minut at blive forsinket. Michael fandt så lige ud af hvorfor vores fælles Masterkort var blevet lukket. Hotellet i Yellowstone havde prøvet at trække ca. 9000,-kr. fra vores konto, for nogle hytter som vi hjemmefra havde betalt. De havde så heldigvis kun fået trukket ca. 4000,-kr. fra kontoen, men alligevel –øv, så har vi de penge mindre til fællesudgifterne.
Nu har vi så kun Dan-kortet til resten af turen og alt besværet med at få tilbageført beløbet.(Det tager vores regnskabsmester og kasser Michael sig heldigvis af). Vi var mærkelig nok alle sammen færdig PRÆCIS kl. 9.00. Dan ville så gerne lige for 15 dollars i svimmingpoolen, - men fortrød……
Vi fik fyldt øserne op og så af sted. Vi startede med at køre ud af Grand Teton, helt vidunderlig smuk køretur. I starten høje bjerge med grønne fyrretræer og River Snake som fulgte os et langt stykke på turen. Det mindede fuldstændig om et af de indianerlandskaber man ser på gamle cowboyfilm, det eneste der manglede var, - at der kom en smuk, ung, lysebrun indianer/flyvende ørn og (selvfølgelig en indianerhøvding) - sejlende i sin kano.
Han får øje på den smukke blonde hvide kvinde som kommer ridende på sin sorte hingst / Blackie, bliver øjeblikkelig dødelig forelsket og må eje hende……..men Leo ødelægger det hele ved poetisk at sige ” og så var det lige du vågnede, faldt ud af sengen med et rødt flag i hånden og opdagede du var gråhåret og halvgammel” –Øv hvor er han dog uromantisk.
Vi havde tidligere fået fortalt at Jackson var en af de rigeste stater i USA. Det kunne vi så godt se på alle de ”kæmpebjælkehytter” vi passerede på vores vej. Landskabet ændrede sig så fuldstændigt og blev rigtig bondeland med bløde grønne bjerge og masser af ”vilde køer” og marker og små bitte byer, mærkeligt at det eneste man skal være bange for lige nu er !!… om tyren er løs.
Vejret ændrede sig desværre også.. Fra at have set på blå-blå himmel i dagevis, blev himlen nu grå-grå jo længere vi kom væk fra Grand Teton. Vi havde ”pitstop” på forskellige tankstationer ca. 1 gang i timen hvor vi fik købt lidt godt til turen, røget og tisset af.
Da vi nærmere os Salt Lake City blev vejret da rigtig dårligt, det bare ØS-regnede og var IS-koldt og blæsende. Vi fandt så senere på aftenen ud af at det er det værste regnvejr de længe har haft i området.
Gud ved om vi tiltrækker underlige vejrfænomener !!!! -hedebølge i New York og Wasington – lille jordskælv i Jackson og nu - meget usædvanligt i det ørkenområde vi nu nærmer os…. voldsomt regnvejr. (men vi har læst på nettet at vores lille Danmark drukner i regn, så vi må jo være bare lidt solidariske).
Vi skulle da heldigvis køre meget længere mod syd og anede blå himmel i det fjerne.
Jeg kan oplyse at områderne omkring Salt Lake City er meget meget smukke. Vi kørte igennem et område som jeg næsten tror, lignede Schwitz, det var bare så flot med bjerge, søer, dybe kløfter og – midt i det hele, lige et smukt vandfald.
Vejret blev bedre og bedre, varmere og varmere jo længere vi kom syd på. Landskabet begyndte igen at ændre sig, masser at bjerge i alle mulige farver og former og højder, grønne, gule og røde…Jubiii…. Jeg som troede det var slut med bjerge.
Det er nu ved at være rigtig dejligt varmt og vi har kørt rigtig mange timer og rigtig mange kilometer ca. 7-800 km. så vi bestemmer os for at vores endestation for i dag bliver en by som hedder Green River, der er så ikke ret langt til den Nationalpark vi skal se i morgen, så Yes….. vi stopper bilkørslen for i dag.
Hold da ferie for et hul…men så fik vi også prøvet det. Den ene halvdel af byen turde vi slet ikke overnatte i. Alt var enten ødelagt eller lukket.Vi fandt så et motel i ca. midten af byen, som så okay ud –
Der holdt andre biler, en hel masse kæmpe Trucker lastbiler, så vi gik ud fra, at så måtte maden da være god.
Vi fik værelserne for ca. 80 dollars stykket incl. morgenmad så vi slog til.
Da vi parkerede bilerne blev vi overfaldet af fluer. Vi fandt så ud af der lå et eller andet ubestemmeligt som fluerne åbenbart var glade for. (forhåbentlig ikke en tidligere dansk turist). Værelserne var gode nok, lugtede lidt mærkeligt – men vi var trætte sååå….
Vores udsigt var en skrammelplads -og en smuk solnedgang over bjergene som nu er rødlig-grønlige.
Vi stod udenfor og ”nød” udsigten og et par glas vin. Drengene: Morten, Michael, Kasper og Dan ville ud og fotografere solnedgangen, så de hoppede i luksusbilen og drønede af sted.
Jeg gider ikke fortælle hvad de ellers lavede. Vores dejlige bil lignede en mudderpøl da de kom tilbage.
Vi gik hen til trucker restauranten for at spise, fik lige et glas vin til og -så godnat til fru Bendixen. Vi må åbenbart stadig være oppe i ”højderne” så jeg er billig i drift, bliver stadig dejlige halvfuld og sover som en sten på ca. 3 glas vin.
Vi glæder os rigtig meget til at se hvad det er for en Nationalpark vi skal se i morgen. Det ser dog lovende ud med alle de flotte bjerge vi allerede har set på køreturen.
20.8.2010 - Green River/ The Arches / Moab
Vi havde igen sat vækkeuret til at ringe, -vi skulle jo have morgenmaden med inden kl. 9.00. Vi havde alle haft en dejlig varm nat, selvom ”air-connen” havde været på hele natten. Vi er rigtig heldige med vores værelser. Vi får næsten hver gang værelser så vi bare kan åbne døren indtil hinanden, det syntes jeg er rigtig hyggeligt, så er ”familien” samlet. Vi kan alle mærke at vi nu er landet midt i ørkenen, det er ved at blive rigtig varmt ca. 104 amerikanske grader = ca. 32-33 grader brandvarm føntørreluft, selv jeg, er faktisk ved at blive glad for air-connen i bilerne.
Vi valgte næsten alle sammen en dejlig tyk amerikansk ”trucker” pandekage med blåbærsirup – og føj for putgarten kaffe til at starte dagen på – Og så af sted til dagens oplevelser. Vi havde heldigvis kun ca. 1 times køretur til Nationalparken.
IGEN -igen en kæmpe ”bjergoplevelse” – Et kæmpeområde med røde bjerge som enten lignede kæmpestore forstenede trolde, som passede på deres -et eller andet, kæmpestore skulpterer, dyr – ja, kun fantasien sætter grænser. Vi fandt en hike-tur på en ca. 5 km. så vi forsynede os med masser af vand – og jeg fandt så lige en pose chips som kom i rygsækken. Det var en helt fantastisk tur, - det kan ikke beskrives, det SKAL opleves. Vi følte virkelig at vi var havnet i cowboy-land. Jeg manglede bare at se en lækker cowboy komme ridende og….nå..ja…Leo var med.
Det tog ca. 3 kvarter at gå, klatre og kravle - igennem et meget smukt og meget varmt bjerglandskab og endelig nåede vi målet. (Jeg viste så ikke hvad det var), men det var hele klatreturen værd, EN KÆMPESTOR RØD BUE – (den som man selvfølgelig ser når der bliver reklameret for Arches).
Vi var godt svedige og sultne efter vores hiketur, så vi kørte til den nærmeste by, Moab, hvor flertallet ville på en Subways og have sandwichs. Vi trængte til en oplevelses pause - og fandt en motel 8 hvor vi fik nogle værelser og så ellers i poolen.
Vi slappede så af nogle timer, mens vi snakkede om hvilken rute vi skulle tage til Las Vegas.
Da vi nu var i nærheden af en smuk nationalpark, syntes vi at vi skulle opleve en solnedgang i bjergene. (Solen forsvinder meget hurtigt omkring ved 8-tiden). Køletaskerne blev fyldt med kolde øl -og rødvin og Dan, Tinny,Leo,Morten, Michael og Kasper tog på solnedgangstur.
Camilla og Martin ville bare blive på motellet og slappe af. 
Vi i receptionen fået anbefalet at køre til et sted der hed dead horses point, hvor der skulle være en HELT fantastisk solnedgang.
Vi i receptionen fået anbefalet at køre til et sted der hed dead horses point, hvor der skulle være en HELT fantastisk solnedgang.
(Den søde dame i receptionen kunne fortælle at det var på det sted at Thelma og Louise i filmen, begår selvmord ved at køre ud over kanten på en høj-høj skrænt).
Hun kunne så også fortælle historien om hvorfor det hedder dead horses point.
I gamle dage, dengang der fandtes rigtige cowboy´s, havde man drevet en masse heste sammen på et af de store platuer i området. Taget de heste fra man skulle bruge og lod resten være. I stedet for at hestene så forlod området blev de på platuet og døde af tørst. Den anden version: Hestene var drevet sammen på platuet, fik øje på Colorado River i bunden af kløften og alle hestene sprang ud over kanten og begik selvmord. Så kan I så selv vælge hvilken historie I vil vælge at tro på.
Det var en stats ejet Nationalpark, så vi kunne ikke bruge vores kort, men de 10 dollars det kostede for at komme ind kunne vi da godt ofre på sagen.
OG DET VAR ALLE 10 DOLLARS VÆRD – og mere til. Os der var af sted var enige om at det var noget af det aller - aller smukkeste vi havde oplevet på turen. Et kæmpe område så laaannggtt øjet rakte, med de smukkeste bjerge og dybe kløfter og en brun flod, halløj,- det var da lige Colorado River der løb der.
Det mindede faktisk om Grand Canon, bare ikke nær så dybt, så vi fik alle en HELT FANTASTISK UNIK solnedgang, mens vi sad rundt omkring på klipperne og nød et glas vin, - Ja der var rigtig langt ned, men DET ville jeg altså opleve.
Tilbage til motellet og finde ud af hvilken rute vi tog til Las Vegas.
Der var stemning for at vi en´ dag før beregnet skulle tage til Las Vegas, så vi ankommer søndag istedet for mandag.
Dan, Camilla og Kasper ville gerne se Grand Canyon og prøve en helicopeter tur. Vi andre syntes vi havde set bjerge nok, så vi ville tage den lidt kortere tur og dele turen til Las Vegas op i 2 dages kørsel, så vi fik lidt oplevelser ind imellem på den lange køretur til Las Vegas.
Resultatet blev at vi i morgen deler os op i bilerne Dan, Camilla og Kasper i den ”lille” bil og os andre 5 tager luksusbilen. Vi mødes så alle sammen i Las Vegas i overmorgen.
Snøft, så skulle ”familien” i næsten 2 dage ikke se hinanden. (Leo og mig ”leger” f.t. at vi er en stor mormonfamilie med 6 børn, vi er jo i Staten Utah det meste af tiden mens vi oplever bjerge).
Vi hoppede lige en tur i spa´en og så på stjerner -inden vi hoppede i seng.
I morgen begynder vi så småt at tøffe mod Las Vegas, vi skal dog lige inden vi kører mod Vegas besøge vores sidste Nationalpark Canyon Land. Om man bliver træt af at se på bjerge – NEJ.
21.8.2010 - Moab / Canyon Lands / Cedar City
Vi havde igen aftalt at være færdige ved ca. 9-tiden, der var morgenmad på hotellet, men det havde vi ikke lyst til for -lige over for motellet lå en ”Denny´s”. Det er et sted hvor de hele døgnet serverer break-fast. Man kan så selv bygge sit eget morgenmåltid op. Der er alt hvad hjertet begærer, men sikkert ikke har godt af nemlig et godt fedende amerikansk måltid bestående af : æg-bacon-skinke-pølser-tykke fede pandekager med MASSER af sirup, man kan så hvis man absolut vil, slutte af med lidt frugt. Det smager skønt og mætter i rigtig mange timer. Om vi har taget på………håber det ikke.
Vi fik inden vi tog af sted booket vores værelser i Las Vegas en ekstra da,g så vi alle vidste hvor vi skulle mødes på søndag.
Vores veje skulle nu skilles et par dage, så knus, kram og kys og vi drog hver især af sted, os 5 til vores sidste Nationalpark på vores rundrejse.
Michael er desværre blevet dårlig, ondt i maven og halvfeber. Kasper var det i går ssåååå….måske en lille ”omgangsbaktuse”.
Da vi ankom til nationalparken fandt Michael et skovtursbord i skyggen hvor han lagde sig til at sove, mens vi andre kørte rundt og tog en par små hiketure på ca. et par km.
Igen en smuk smuk bjergoplevelse. Det er så skønt med bjerge, de skifter farver hele tiden. I denne nationalpark var bjergene grønne, hvide og blå-lige og mange af bjergene glimtede –lige noget for mig. Vi kørte rundt et par timer og hentede så Michael fra bordet. Han var stadig rigtig dårlig og æv-utryg ved at skulle køre i bil i mange timer.
Det kunne vi jo så ikke gøre noget ved, ind på forsædet med Michael og af sted mod Cedar City som var vores overnatningsmål.
Da vi havde kørt ca. 450 km. ankom vi til Cedar City og gad så heller ikke at køre længere.
Vi havde før overnattet i byen, så vi fandt da lige motellet Chrystal Inn og fik en suite.Den kostede ca. 125 dollars incl. morgenmad.
Et kæmpestort værelse med en kæmpe fladskærm hvor vi alle 5 sagtens kunne være. Martin og Morten fik ikke bare en Quien bed, næ-nej fint skal det være, en King-bed, som lige er en smule større. Vi andre snuppede sovesofaerne.
Der var svimmingpool og spa på motellet, så vi satte os lige ved poolen 1 times tid og nød livet – og et glas vin.
Vi spiste et dejligt måltid på hotellet og så i seng.
I morgen kører vi så til Las Vegas som er vores sidste mål på vores USA-rundrejse.
22.8.2010 - Cedar City / Las Vegas
Vi tog det stille og roligt inden vi drog videre mod vores sidste mål, Las Vegas.
Michael har heldigvis fået det bedre og vi har kun ca. 4. timers køretur endnu. Jeg satte mig lige ned ved poolen og fik en kop kaffe..PPyyyyhhaaa…nu kan man godt mærke at vi bor i et ørkenområde, en dejlig varm tør føntørreluft byder os velkommen lige fra morgenstunden.
Vi har fået ringet til ”den anden bil”. De var kommet godt til en by i nærheden af Grand Canyon og havde fået bestilt en helicoptertur. Det er hundedyrt at flyve i helicopeter, så de skal af med ca. 175 dollars pr. næse for en ½ times flyvetur over Grand Canyon. Vi andre nøjes med en køretur til Vegas. Det var igen en dejlig køretur. Bjergene som heldigvis er her endnu, har nu ændret sig til tørre gullige og grålige kæmpesandbjerge.
Der dukker nu store ørkenområder op med masser at kaktuser og vi kan tydeligt
mærke at det bliver varmere udenfor selvom airconnen kører på fuldt blus i bilen.
Vi skal på et tidspunkt lige have tanket bilen lidt op og får så lidt af et varmechok da vi træder ud af bilen, men okay – vi bliver bare inde på hotellerne om dagen.
Vi når til Las Vegas ved 3-tiden og hold da k… for et leben, efter næsten 3 uger fyldt med naturoplevelser. Vi finder vores kæmpekæmpestore, fede-fede luksushotel Caesars Palace, og en parkeringsplads i det kæmpekæmpestore parkeringshus. Vi finder med lidt besvær indskrivningen til hotellet, ja –jeg har sgu´ aldrig i mit liv været på så stort et hotel. Da det bliver vores tur, syntes den søde fyr i receptionen, at vi da skal opgraderes. Hvis vi udover det vi allerede har betalt hjemmefra -og for vores ekstra dag, lige vil ofre 150 dollars mere pr. døgn, vil vi få en suite hvor vi alle 8 igen-igen sagtens kan være, noget med 300 m2!!!!!!!!!!Vores fælleskonto regnskabsmand siger ok. -og vi slår til….
Hvad skal jeg sige, ALT er stort i USA, selv suiterne. Det passer sgu´……Vi har simpelthen fået den fedeste luksuskæmpestore suite. Jeg følte mig fuldstændig som Julia Roberts i Pretty Woman. Vi har fået et stort værelse med 4 senge – På gangen ud til toilettet, eget toiletbord til mor – Et kæmpetoilet med brusebad, 2 håndvaske og en spa. På gangen ind til næste rum - lige et ekstra WC.
Hvad skal jeg sige, ALT er stort i USA, selv suiterne. Det passer sgu´……Vi har simpelthen fået den fedeste luksuskæmpestore suite. Jeg følte mig fuldstændig som Julia Roberts i Pretty Woman. Vi har fået et stort værelse med 4 senge – På gangen ud til toilettet, eget toiletbord til mor – Et kæmpetoilet med brusebad, 2 håndvaske og en spa. På gangen ind til næste rum - lige et ekstra WC.
En kæmpestor fælles ”opholdstue” – I gangen ind til næste rum, lige et WC til – Endnu et kæmpetoilet med spa og dobbeltbrusebad, og selvfølgelig 2 håndvaske - og for det ikke skal være løgn, i gangen ind til næste værelse, et luksustoiletbord til Camilla. Et værelse til, ikke med en Queen-bed – Næ, nej en King-bed.
Der bliver så sat 2 ekstra senge ind, så Dan og Morten også har noget at sove i.
Martin går rundt med en kæmpestort grin på og jeg fik ondt i maven af kulturchok. Vi har ikke fået fat i den anden bil, de ved jo hvor vi skal bo, men finder os bare aldrig……
Vi beslutter os dog alligevel for at finde et sted at spise og vover os udenfor hotellet.
PPYYYYHHHAAAA…hvor er her varmt, men finder et sted udenfor hotellet Paris-Paris, hvor der siver vanddamp ud hele tiden. Det var skønt bare at sidde der og glo på alle de mennesker som i en stadig strøm passerede forbi. For det ikke skulle være løgn havde vi fået ”ærespladsen” lige over for det kæmpestore springvand ved luksushotellet Bellagio som med jævne mellemrum danser til musik. Det mindede os lige lidt om Old Faitful, -selvfølgelig bare i kæmpeformat.
Vi traskede så lige et lille stykke op -og ned af The Strip. Vores ben vejede så pludselig 50 kg. stykket og vi tøffede stille og roligt hjem til hotellet, hvor jeg så fik æren af at finde vores hotelværelse. Leo var ikke helt tryg ved at slippe mig løs på hotellet før han var sikker på at jeg kunne finde ”hjem”.
Vi kunne se på kufferterne at Dan, Camilla og Kasper havde fundet os, men der var ingen hjemme, så de var sikkert ude og gøre Las Vegas usikker.
Leo syntes så lige vi skulle en tur i spaén, - Vi var jo alene hjemme……
Vi fik så lige prøvet boblebadet og drukket et par øl, og væltede så fuldstændig udmattede om i sengen, begge 2 overvældet af al larmen og alle de nye indtryk.
Vi SNORK sov ca. 3 sekunder efter vi havde lagt os. Michael prøvede at få kontakt med os da han kom hjem – men forgæves.
I morgen skal vi udforske vores hotel og det kæmpekæmpestore luksus svimmingpool område. Det glæder vi os til.
23.8.2010 - Las Vegas
Vi vågnede først ved halv-10 tiden, så vi må jo have trængt til at sove oven på alle indtrykkende fra i går. Der lød snorkende lyde inde fra stuen, og der lå både Dan, Morten og Kasper og sov rundt omkring i de forskellige møbler. Den må have været høj i går, men vi havde INTET hørt.
Der kom lidt liv i drengene da vi begyndte at bevæge os lidt rundt i de forskellige rum.
Mig, Leo, Morten og Camilla fandt et morgenmadssted på hotellet -og det gav os en ide om, at det ville blive et par dyre dage i Vegas. 2 kopper kaffe, et bæger- meget lækkert yohurt og 2 crysanter ca. 130,- kr. UUHH….
Vi ville alle en tur i poolen. Så på med masser af solcreme (faktor 30 hvis du skal være mere end 1 time i solen) og så af sted. Pool-området levede fuldstændig op til mine forventninger – ovenpå det med luksus suiten.
Vi ville alle en tur i poolen. Så på med masser af solcreme (faktor 30 hvis du skal være mere end 1 time i solen) og så af sted. Pool-området levede fuldstændig op til mine forventninger – ovenpå det med luksus suiten.
Der var en 5-6 poolområder, nogle til de meget rige, hvor ”pøblen” ikke havde adgang, men det gjorde ikke noget, for der var masser af svimmingpools til os. Vi hyggede os nogle timer, men turde så ikke være længere i solen, havde ikke lyst til at blive skoldet når her er så varmt. Op i suiten hvor drengene tog et spil –UNO, indsatsen er nu forhøjet til 1 dollar, Vi er jo i Vegas. Mig, Kasper, Dan og Camilla ville ud og shoppe, men opgav og tøffede rundt på oplevelsestur på hotellet.
Jeg har åbenbart også reddet mig ”omgangsbaktusen” og har det halvdårligt.
Hvis det fortsætter har jeg IKKE taget noget som helst på…….
Leo, mig og Kasper hyggede os nogle timer i suiten, jeg fik skrevet en masse på dagbogen og håber nu snart på at få sendt noget til bloggen. De unge ville igen ud og gøre Las Vegas usikker.
Leo og mig gik på endnu en oplevelsestur på hotellet, I kan ikke forestille jer hvor stort det er. Fik spillet nogle dollars op på de et-armede og gik så en tur på The Strip, fik noget panda grill-mad og nogle colaér. Ja, -det er rigtigt- Klokken var efterhånden blevet 2-om natten så vi var trætte og gik hjem i seng. Ikke noget med spa i dag.
I morgen skal vi igen bare være på charter ferie i Las Vegas, dase i solen, spise, drikke og regner med at gå med de unge i byen. Vi skal altså spille lidt på rouletten. Martin skal give os nogle kneb -er en rigtig spillehaj, har allerede vundet nogle 100 dollars.
Videoklip fra turen (optaget af Michael):
Muddervulkan i Yellowstone:
Offroad i ørkenen:
Dan i naturen fortæller om bisoner:
Michael som guide i Arches Nat. Park
Ingen kommentarer:
Send en kommentar