Viser opslag med etiketten Krig. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Krig. Vis alle opslag

mandag, januar 14, 2013

Leslie Schwartz - At overleve helvede

Min vurdering: 2/6
At overleve helvede - Leslie Schwartz
(Læst januar 2013 - 142 sider. Politikens Forlag)
Fortalt til Karen Thisted.

Det ligger åbenbart i kortene at mit bogvalg her i januar åbenbart skal stå på en del bøger om krigens gru og rædsel. Denne lille sag på små 142 sider, tager ikke meget mere end små 2 timer at læse. Stor font, og mange billeder præger bogen.

Selvom bogens emne selvfølgelig i sig selv kan ryste de fleste, bærer bogen iflg. min mening præg af at være meget overfladisk. Selvom bogen sælger sig på at være en fortælling om en overlevelse fra Auschwitz, fylder den del dog kun ca. 45 sider af bogens 142 sider..!!!! Bogen er god tidsfordriv, men så heller ikke mere. Vil du give dig i "krig" med overlevelses beretninger fra krigen, er der mange andre bøger jeg vil vælge frem for denne.

søndag, januar 13, 2013

Sjak Svendstorp - Bag fjendens linier


Min vurdering: 2/6
Sjak Svendstorp - Bag fjendens linier (Januar 2013 - Lydbog)

Har altid haft en lille svaghed for disse bøger om de forskellige elitestyrker, og de folk der vælger den vej i livet. Derfor står nu denne lille historie for tur.

Den danske fremmedlegionær Anton (1928-2001) fortæller om sine oplevelser i krigen mod Viet Minh fra 1948-1952, hvor han som den eneste i sit kompagni overlever. En barsk historie om det hårde liv i fremmedlegionen, og man skal være af en meget speciel støbning for at kunne klare det liv. Syntes bogen er noget upersnolig, og overfladisk. Desuden sidder jeg flere gange undervejs og tænker "er det mon sandt".? En god lille historie, men mere er der ikke i det.

Vil man give sig i kast med denne type bøger vil jeg istedet anbefale een af følgende:
"Til det yderste - rekrut i fremmedlegionen" af Peter Hovmand.
"Jo, du kan" - Nicolai Moltke Leth.
"Sådan! - Og hvad så? - Carsten Mørch"