onsdag, januar 09, 2013

David Safier - Bad Karma

Min vurdering 4/6
David Safier - Bad Karma ("International Bestseller")
(Læst januar 2013 - 219 sider. Beaufoy Books).


Efter Martin Gray`s grusomme bog - Men jeg lever, skulle der lige lidt humor til for at muntre mig lidt op. Valget blev en bog som jeg har haft stående på reolen et lille års tid.

TV værten Kim Lange er sin karrieres højdepunkt, da hun på tragisk vis dør ved at få urinalet fra en russisk rumstation lige i knolden. Kim har inden sin død akkumuleret en masse dårlig karma omkring sig: Hun har snydt sin mand, forsømt sin datter og har gjort livet mere besværligt for dem omkring hende. Lige inden hun hun "når lyset på den anden side", møder hun Buddha. Han mener hun skal have en chance til og hun bliver reinkaneret på jorden som en myre! Hun har nu kun een mulighed: at akkumulere god karma og at klatre op af "reinkarnations stigen" og måske få chancen for at komme tilbage som nyt menneske. Men vejen for stakkels Kim er lang og hård i dyre riget, og når hun mon nogensinde tilbage og se sin mand og datter igen. OK, det er ikke nogen fremragende bog, men den var morsom, let læselig, og fik mig til at tænke en smule over min egen karma. Jeg vil jo nødig selv ende som en regnorm i mit næste liv :)

Ingen kommentarer: